Påsken er over os! Påske betyder traditioner, samvær med den del af familien som vi ikke ser hver dag og venner, smørebrød, øl og snaps og ikke mindst fridage med tid til at lave hyggelige ting sammen med vores nærmeste.
Den sidste uge i Jesus’ liv er netop det, vi fejrer eller mindes, når det er påske. Påsken starter faktisk palmesøndag, men det er der nok ikke så mange af os, der tænker så meget over. Vi betragter nok mere påsken, som de dage vi har fri. Altså skærtorsdag, langfredag, så kommer der lige en weekend og så slutter påsken 2. påskedag. Men ret beset starter påsken altså søndagen inden skærtorsdag og slutter med 2. påskedag.
Når det er påske, spiser vi æg
En af traditionerne der hører sig påsken til, er æg. Vi farver æg og pynter æg, vi spiser æg, vi forærer chokoladeæg væk og nogle af os leger sågar med æg.
I tidernes morgen var det et sikkert forårstegn, når dagene blev så lange, at hønsene begyndte at lægge æg igen. Derfor pynter vi op med æg og kyllinger til påske. Men æggene symboliserer også Jesus opstandelse. Umiddelbart ser æg døde og livløse ud, men indeni er et nyt liv – i hvert fald hvis der har været en hane involveret. Derfor spiser vi æg påskemorgen.
Pynt dine æg til påske
Du kan pynte dine æg ved at tilsætte løgskaller eller andre naturmaterialer i vandet, når du koger æggene. Så bliver de gule, grønne, brune eller røde.
Vil du have mønster på ægget, kan du smøre voks på skallen i det mønster du ønsker, før ægget koges med løgskallerne, eller du kan ridse mønsteret i bagefter.
Lam på menuen
Lam er ligesom æg også forårsmad. Lammet symboliserer derudover, Jesus blev ofret som et uskyldigt lam. Alligevel er der faktisk ikke ret mange danskere, der spiser lam i påsken alene af den grund, at påsken ofte falder så tidligt, at lammene endnu ikke er store nok til at blive slagtet. Men efterhånden kan du købe lam i de fleste supermarkeder – fersk eller frossent.
God PÅSKE!
Det var lidt om påsken og dens traditioner. I har sikkert også nogle traditioner, som I holder i hævd hvert år til påske. Her hos os pynter vi op med forsythiagrene, æg og kyllinger, og så holder vi påskefrokost for hele familien, hvor vi hygger med bl.a. stegte sild i eddike, marinerede sild, æg og tomater med mayonnaise og kaviar, tarteletter med fyld, lune frikadeller osv. osv. osv. hjemmelavet naturligvis. Men alt det kan I jo netop læse om i dette tema.
Så vi vil bare ønske jer god fornøjelse og rigtig god påske!
Stegte sild i eddike
Lækre stegte sild i eddike til frokostbordet – evt. til julefrokosten. Lav dem dagen før eller to dage før, og lad dem trække i køleskabet. Sildene er dejligt, friske i smagen.
Karrysalat
Målene på sukker, citron, karry, salt og peber er kun henvisninger, da det jo er en smagssag, men det er, hvad vi brugte.
Tandooripaneret rødtunge med æbleraita
Tandoori er et fantastisk krydderi, og denne fisk er intet mindre end fantastisk. Til varm mad, til frokostbordet og sågar også på grillen.
Dampet torsk i sennepssauce
Nu skal du jo ikke tro, det er fordi, det snart er påske eller nytår for den sags skyld, at vi har sennepssauce med æg og torsk på menuen. Det er simpelthen, fordi det smager skønt.
Sild i krydderurtedressing
En himmerigsmundfuld fra havet. Fisk skal vi have to gange om ugen, så hvorfor ikke snuppe en lækker sildemad til frokost.
Kyllingepie
Der er nu noget ved butterdej, men det er desværre også meget fedt. Men det skal nu ikke afholdes os fra at spise denne ekstremt lækre pie.
Kyllingesalat i rugbrødsfriller
En anderledes måde at servere/anrette på, som bestemt gav stor opmærksomhed, da vi præsenterede den for venner og familie.
Skærising med sommerfrikassé og melonsalat
Lækker sommerlig ret med to slags frugter. Smager frisk og syrligt og i god kontrast til den sprødstegte skærising.
Sandwich med æggesalat
Lidt andet til madpakken eller madkurven? Prøv denne sandwich med æggesalat. Til et mellemmåltid eller til frokost. Kan sagtens laves aftenen før uden at blive kedelig.
Græske lammefrikadeller
Dejlig ret. Der dog kræver lidt forberedelse. Men den er helt sikkert det værd. Evt. kan tzatzikien laves dagen før. Tilbehøret er der ikke som sådan noget nyt ved, men de lækre lammefrikadeller, de er et forsøg værd.
Pirogger med røget laks
Andet steds her på sitet er der en opskrift på pirogger med fars og porre, Hvor gør vi opmærksom på, at de kan fyldes med meget andet lækkert fyld. Her er de med røget laks.
Hjemmelavede tarteletter med kylling og ærter i karry
Ja, vi har valgt en gang kylling og ærter i karry til at komme i vores hjemmelavede tarteletter, men det kan man jo selv variere, som man har lyst til – hvis man bare lige husker på fedtprocenten!
Sennepsglaseret skinke med sennepssovs
Skinke er jo altid lækkert. Denne er kogt først – fordi vi skulle bruge suppen til sovsen – hvorefter den er blevet sennepsglaseret og færdigstegt i ovnen.
Frikadeller med kold kartoffelsalat
På en ferie på Rømø smagte vi første gang kartoffelsalat med vindruer i – det var nyt for os, men det var en dejlig forfriskende smag.
Stegeben med god kartoffelsalat
Gnaveben er ikke noget alle bryder sig om, måske fordi det er lidt ”dyrisk” at spise, det er ikke lige noget man skærer ud med kniv og gaffel, og så fedter det.
Æg florentine til to
Æg florentine er en ret vi er temmelig glade for. Den dér syrlige, lækre smag fra surmælksproduktet sammen med den grønne, sunde smag af spinat og så de bløde æggeblommer. Mums.
Lammekølle
Traditionen tro bringer vi en opskrift på lammekølle igen dette nytår. Ikke fordi vi ikke kan lide kogt torsk, vi synes bare ikke, det er festmad.
Skidne æg med mørbrad og grovfrites
Skidne æg er ikke det mest flaterende navn, men ikke desto mindre en velkendt og yndet frokostret. Æg i senenpssovs med et stykke brød til. Vi har her valgt at lave den som en middagsret med tynde mørbradskiver og kartoffelbåde.
Rugbrød med stegt rødspættefilet og nyt grønt
Lækker, let sommerret. Er det ikke tid for nye gulerødder, så kan “gamle” også bruges.
Kylling med hvidløgsost
En virkelig lækker måde at servere kylling på. Vi var seks til spisning, så vi havde foruden en kylling taget tre stykker kyllingeoverlår op af fryseren. Dommen taler for sig selv.
Italiensk salat
Man kan da ikke lave Italiens salat selv. Jo, det kan man da sagtens – og endda fedtfattig – og det er ikke engang særligt besværligt.
Tunsalat til frokost
Denne tunsalat er en let, lille ret, der kan nydes til en grøn salat, med et stykke brød, eller bare som den er – lækker og fedtfattig.
Lammestuvning med asparges, ærter og rejer
En skøn sommerret med friske grøntsager. Både asparges og ærter har sæson nu, og dilden med, så det er bare om at få brugt nogle af de lækre sprøde grøntsager.
Nakkefilet a la lam
Selvfølgelig kommer svinekødet ikke til at smage af lammekød, men det bliver tilberedt på en måde, som også kan anvendes til lammekøllen.
Røget sild med råkost
En herlig frokostret, der ikke tager ret lang tid at lave heller. Og så er røget sild jo ikke det dyreste, man kan købe.
Frugtdessert
Cremfine til piskning er noget mere fedtfattig end piskefløde, og det smager lige så godt. Frugten kan selvfølgelig varieres.
Frokost: Sådan lykkes den!
Har du fået den geniale ide at invitere hele den pukkelryggede til påskefrokost, er du måske ved at få kolde fødder nu? Men fortvivl ikke hjælpen er her!
Mosaik-æg
Ønsker du at servere noget helt exceptionelt til påskefrokosten? Prøv med disse mosaik-æg. Det er nemt, og de er smukke. Og så kan de spises.