En skøn ret med lækre grøntsager. Vælg evt. nogle grøntsager, der har sæson, eller som du selv har fra haven af lige nu.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 60 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 2258/538
  • Energifordeling:
    Protein: 32 %
    Fedt:
     25 %
    Kulhydrat: 43 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 299/71
    Protein: 5 g
    Fedt:
     2 g
    Kulhydrat:  7 g

Ingredienser:

  • 400 g lammekød i tern
  • 4 dl vand
  • 2 dl tør hvidvin
  • 1 fennikeltop
  • 1 spsk. tørret Herbes de Provence
  • 2½ dl fløde 4 %
  • 2 spsk. mel udrørt i 1 dl vand
  • 250 g grønne asparges
  • 200 g optøede ærter
  • 200 g sukkerærter
  • 1 dl finthakket dild
  • 200 g rejer

Tilbehør:

  • 800 g kartofler
  • Evt. lidt dildkviste

Sådan tilberedes lammestuvning med asparges, ærter og rejer:

  1. Skrub/skræl kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand.
  2. Drys kødet med Herbes de Provence, salt og peber.
  3. Kom vand, hvidvin og fennikeltop i en gryde, og tilsæt kødet.
  4. Bring det hele i kog og skum toppen for urenheder.
  5. Kog kødet ved svag varme og under låg i ca. ½ time, til kødet er mørt.
  6. Tag fennikeltoppen op, og kassér den.
  7. Tilsæt fløde og varm stuvningen op.
  8. Tag gryden af varmen, og jævn med mel udrørt i vand.
  9. Skær aspargeserne i mindre stykker.
  10. Tilsæt asparges, ærter og sukkerærter, og lad stuvningen koge i ca. 2 minutter.
  11. Vend dild i, og smag til.

Dommen:

Filip: 4 point ud 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Benny:  4 point ud 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate:  4 point ud 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud 5
Helt sikkert en ”gemmer”

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!