Skidne æg er ikke det mest flaterende navn, men ikke desto mindre en velkendt og yndet frokostret.

Skidne æg er jo egnetlig bare æg i senenpssovs med et stykke brød til. Vi har her valgt at lave den som en middagsret med tynde mørbradskiver og kartoffelbåde.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    1977/471
  • Energifordeling:
    Protein: 34 %
    Fedt: 28 %
    Kulhydrat:
    38 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    406/97
    Protein: 8 g
    Fedt:
    3 g
    Kulhydrat: 9 g

Ingredienser:

  • 1 svinemørbrad
  • 2 spsk. gule sennepsfrø
  • 1 spsk. kogende vand
  • 30 g stegemargarine
  • 3 spsk. hvedemel
  • 5 dl minimælk
  • 4 æg
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 680-700 g kartofler
  • Karse
  • Evt. dijonsennep

Sådan tilberedes skidne æg med mørbrad og grovfrites:

  1. Skrub kartoflerne grundigt, og skær dem i både.
  2. Tænd ovnen på 225° C.
  3. Lad Kartoflerne koge i letsaltet vand i ca. 5 minutter.
  4. Hæld vandet fra, og lad dem dryppe af.
  5. Læg dem i en bradepande, og sæt dem i ovnen i ca. 30 minutter, til de er møre.
  6. Puds mørbraden for sener og hinder.
  7. Skær den i ca. 1 cm tykke skiver, og tryk dem lidt flade med hånden eller kniven.
  8. Kog æggene til de er smilende – ca. 6 minutter.
  9. Knus sennepsfrøene i en morter med ca. 1 spsk. kogende vand i.
  10. Smelt halvdelen af margarinen i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner.
  11. Rør melet i, og bag blandingen godt sammen.
  12. Tilsæt halvdelen af mælken under kraftig piskning.
  13. Pisk resten af mælken i lidt efter lidt.
  14. Kom sennepspastaen, salt og peber i, og lad saucen koge ved svag varme og under omrøring, i ca. 5 minutter.
  15. Brun resten af margarinen i en pande, og steg mørbradskiverne heri ca. 1 minut på hver side.
  16. Tag dem af panden, drys med salt og peber.
  17. Smag saucen til.
  18. Servér halve æg, mørbrad, grovfrites med sennepssaucen, karse og evt. mere dijonsennep.

Dommen:

Natascha: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Filip: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!