En virkelig lækker måde at servere kylling på. Vi var seks til spisning, så vi havde foruden en kylling taget tre stykker kyllingeoverlår op af fryseren. Dommen taler for sig selv.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 75 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 2235/532
  • Energifordeling:
    Protein: 31 %
    Fedt:
     29 %
    Kulhydrat: 40 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 393/94
    Protein: 7 g
    Fedt:
     3 g
    Kulhydrat: 9 g

Ingredienser:

  • 1 kylling
  • 50 g mager smøreost med hvidløg og krydderurter
  • 1 dl friske rosmarinkviste
  • 5 fed hvidløg
  • 1 citron
  • ½ dl vand
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 800 g små kartofler
  • 8 gulerødder
  • 1 tsk. olie
  • 120 g frosne ekstra fine ærter
  • 1½ tsk. salt
  • Husk: Stegepose str. stor

Sådan tilberedes kylling med hvidløgsost:

  1. Tænd ovnen på 200° C.
  2. Del kyllingen i halve, og klip rygsøjle og gump af.
  3. Rens, skyl og tør kyllingen grundigt.
  4. Løft forsigtigt skindet fra kødet med fingrene, og fordel osten under skindet.
  5. Pil hvidløget, og skær det halve.
  6. Skær citronen i halve både.
  7. Bland rosmarin, hvidløg og citron i bunden af en lille bradepande.
  8. Læg kyllingestykkerne med skindsiden opad oven på, og drys med salt og peber.
  9. Kom vand i bradepanden, og sæt den i ovnen, til kyllingen er gennemstegt (ca. 1 time).
  10. Sæt vand over at koge til kartoflerne.
  11. Vask kartoflerne, skær dem i halve, og kom dem i det kogende vand, tilsat salt.
  12. Kog dem ved svag varme og under låg i ca. 3 min.
  13. Hæld vandet fra kartoflerne, og damp dem tørre.
  14. Skræl gulerødderne, og skær dem i mindre stykker.
  15. Kom dem i en stegepose sammen med kartoflerne, olie og salt.
  16. Ryst det hele godt sammen.
  17. Luk posen, klip et hul i toppen, og steg grønsagerne i ovnen sammen med kyllingen de sidste 40 min. af stegetiden.
  18. Overhæld ærterne med kogende vand, og lad dem dryppe af i en sigte.
  19. Kom grønsagerne i et fad.
  20. Del kyllingen i mindre stykker, og server den sammen med grønsagerne.

Dommen:

Natascha: 5 point af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Filip: 5 point af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Elisabeth: 5 point af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Nicklas: 5 point af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Benny: 5 point af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 5 point af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!