Brosme er en fisk, så nu tænker du nok: “Stegt fisk med æbleflæsk! Det må da være en fejl, for det er da stegt flæsk, man spiser til æbleflæsk”. Ja, men jeg havde en rest æbleflæsk uden flæsk, så altså æble … mos? Stegt brosme æblemos.

Personer

Minutter

Har du ikke en rest æbleflæsk uden flæsk, så kan du servere chutney til i stedet. Har du en rest æbleflæsk med flæsk, så kan du spise flæsket til i stedet for bacon, og så skal du stege fisken i lidt olie og/eller smør.

Ingredienser

  • 100 g bacon – ikke sliced
  • 600 g brosme
  • 10 g stegemargarine
  • 1 løg
  • 1 dl madlavningsfløde, 4 %
  • 1½ spsk. grøn pesto
  • Salt
  • Peber

Tilbehør

  • 800 g små kartofler – gerne nye

Sådan tilberedes stegt brosme med æbleflæsk og bacon

  1. Drys fisken med salt over det hele, og lad den trække i 10 minutter.
  2. Skrab, skrub eller skræl kartoflerne, og kog dem i let saltet vand.
  3. Tænd ovnen på 180° C.
  4. Skær sværen af baconen, og skær baconen i tern.
  5. Skyl fisken ren for salt, og dup den tør med et rent viskestykke eller et stykke køkkenrulle.
  6. Svits baconen i en pande, der kan tåle at komme i ovnen, tag den herefter af panden, og holde den varm ved at dække den med et stykke stanniol.
  7. Brun brosmen i fedtet fra baconen, kom herefter ca. halvdelen af stegemargarinen på panden, og øs fedtstof ind over brosmefileterne, når margarinen er smeltet.
  8. Sæt stegepande med brosme i ovnen til den er gennemstegt – ca. 15 minutter afhængig af brosmens tykkelse og din ovn.
  9. Pil, og hak imens løget, skær det i tern, og svits dem i den sidste margarine.
  10. Tilsæt fløde og pesto, og lad det hele simre i 3-4 minutters tid, til sovsen har den rigtige tykkelse – den må gerne være tykkere end en almindelig brun sovs, for retten skal ikke svømme i sovs.
  11. Smag til med salt og peber.
  12. Varm æblemosen i mikroovnen eller i ovnen ved siden af fisken.
  13. Sæt kartofler, pestosovs, stegt brosme, lun æbleflæsk og sprød bacon på bordet i gryder og pander, eller anret i skåle og fade.

Velbekomme!

Du kan bruge en rest æbleflæsk til denne ret, men du kan også bruge det til at søde en chutney eller komme det i gryderetter.

Du får mange flere idéer til, hvordan du kan bruge allerede tilberedte råvarer i din madlavning i min bog SLUT med madspild.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
     1884/449
  • Energifordeling:
    Protein: 32 %
    Fedt: 30 %
    Kulhydrat: 38 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     421/101
    Protein: 8 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 9 g

Andre opskrifter på middagsretter med frugt

Skipperragout
Chilinudler med ananas
Kullerfilet med vindruesauce
Stegt flæsk med spaghetti og jordbærsalat
Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Stegt brosme med æbleflæsk og bacon
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
41star1star1star1stargray Based on 1 Review(s)