Vi lod husets unge kokke-/tjenerstuderende bestemme fyldet i den ene mørbrad, og valget faldt på hele fed hvidløg. Det smagte fint, men tilbehøret skulle have været tilpasset lidt bedre – f.eks. råstegte kartofler, lidt grovere grøntsager og en lys sovs.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 5 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 2172/517
  • Energifordeling:
    Protein: 34 %
    Fedt:
     22 %
    Kulhydrat: 44 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 
    345/82
    Protein: 7 g
    Fedt:
     2 g
    Kulhydrat: 9 g

Ingredienser:

  • 2 svinemørbrad
  • 1 bundt persille
  • 8-10 fed hvidløg
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 1 spsk. olie
  • 3 kartofler
  • 1 løg
  • 2½ dl kartoffelvand
  • 2½ dl stegesky fra mørbradene
  • Kulør
  • ½ bouillonterning
  • 1 tsk. balsamicoeddike
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 1 kg kartofler
  • 400 g karotter
  • 300 g ærter

Sådan tilberedes retten:

  1. Skræl kartoflerne (inkl. de 3 kartofler), og pil løget, og kog begge dele i letsaltet vand, til kartoflerne er møre,.
  2. Puds mørbraderne fri for sener og fedt, og skær et snit trekvart igennem på langs.
  3. Skyl og hak persillen, og pil hvidløgene.
  4. Fyld den ene mørbrad med persille, og drys med salt, og fyld den anden med hele fed hvidløg, og drys med oregano.
  5. Bind med bomuldsgarn, eller fæst med kødnåle.
  6. Brun mørbradene i olien. Hæld vand ved, så det næsten dækker, og lad dem stege færdig i ca. ½ time. Vend dem evt. undervejs.
  7. Kog karotter og ærter møre i letsaltet vand.
  8. Blend de 3 kartofler og løget med ¼ l kartoffelvand og ¼ l vand fra kødet.
  9. Tilsæt bouillonterning og kulør.
  10. Smag til med balsamicoeddike, salt og peber.
  11. Skær mørbradene i lidt tykke skiver.
  12. Anret, og servér.
Velbekomme!

Dommen:

Filip: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Elisabeth: 4 point ud af 5Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!