Jeg elsker denne italiensk specialitet, vitello tonnato. Det er især den cremede sovs med tunsmag, der gør noget godt for mine smagsløg. Men egentlig er det ikke vitello tonnato, du får opskriften på her, for vitello tonnato betyder faktisk kalv i tunsauce. Men jeg har lavet vitello tonnato med svinemørbrad, så måske skulle retten i stedet hedde maiale tonnato – eller på godt dansk gris i tunsauce.
Personer
Minutter
Nu kan sovs og kød jo ikke udgøre et aftensmåltid alene – eller kan det? Nej. Og når nu retten oprindeligt tager udgangspunkt i en italiensk ret, har jeg valgt at servere et italiensk brød til – focaccia. Focaccia med soltørrede tomater og feta – som måske ikke er så italiensk endda. 😊
Ingredienser til focaccia
- 25 g gær
- 2½ dl lunkent vand
- 1 spsk. flydende, let Becel margarine
- 1¼ dl græsk yoghurt – 2 %
- 150 g durummel
- ½ tsk. groft salt
- 250 g hvedemel
- 75 g soltørrede tomater i olie
- 150 g mager salattern
- 1 spsk. tørrede rosmarinkviste
- 1 tsk. flagesalt
Ingredienser til vitello tonnato med svinemørbrad
- 1 svinemørbrad – uden bimørbrad
- Lidt olie
- 2 dåser tun i vand
- 60 g kapers
- 3 ansjoser
- Saften af ½ citron
- 100 g let mayonnaise
- 4 salatblade
- 8 kapersbær
- 4 citronbåde
- Lidt hakket persille
- Salt
- Peber
Sådan tilberedes focaccia
- Smuldr gæren i det lunkne vand.
- Tilsæt margarine, græsk yoghurt og durummel.
- Bland groft salt og hvedemel, og tilsæt det.
- Ælt eller rør dejen sammen til den er blød og lækker – den skal være løs i det.
- Lad dejen hævet tildækket ved stuetemperatur i ca. ½ time.
- Hak de soltørrede tomater.
- Beklæd et ovnfast fad i passende størrelse med bagepapir, og bred dejen ud i den.
- Pensl dejen med olien fra de soltørrede tomater.
- Fordel soltørrede tomater og salattern på dejen, og tryk det godt ned i dejen med fingerspidserne. Der må gerne blive mærker efter dine fingre.
- Drys med tørret rosmarin og flagesalt.
- Lad dejen efterhæve i 15 minutter – tildækket og ved stuetemperatur.
- Tænd ovnen på 225° C, konventionel ovn
- Bag brødet i midten af ovnen i ca. 20-25 minutter, og lad det køle af på en bagerist.
Sådan tilberedes vitello tonnato med svinemørbrad
- Tænd ovnen på 180° C, varmluft.
- Fjern sener, hinder og overflødigt fedt fra mørbraden.
- Krydr den med salt og peber, og brun den på en varm pande i lidt olie, til den får en flot stegeskorpe.
- Læg mørbraden i et ovnfast fad, og sæt den i ovnen i ca. 15-20 minutter, eller til kødet har en centrumstemperatur på 62° C.
- Stil kødet til side, indtil det skal serveres.
- Lad tunen dryppe af, og kom tunkødet i en stor skål.
- Tilsæt kapers, ansjoser og lidt citronsaft.
- Blend det hele, til du har en ensartet masse med en tykkelse ca. som flødeskum. Er den for tyk, så fortynd med lidt vand eller bouillon.
- Smag til med salt og peber og evt. mere citronsaft.
- Skær mørbraden i tynde skiver.
- Anret med salatblad, kapersbær, citronbåde og lidt hakket persille.
- Servér med focaccia.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 1 time og 15 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 7592/1808 - Energifordeling:
Protein: 34 %
Fedt: 29 %
Kulhydrat: 37 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 2183/522
Protein: 17 g
Fedt: 6 g
Kulhydrat: 17 g