Det er nok ikke første gang, du laver kylling i karry. Der findes nemlig et utal af måder at gøre det på. Denne er nem, og så smager den altså intet ringere end helt fantastisk.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 2 personer
  • Tilberedning: 30 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
     2622/624
  • Energifordeling:
    Protein: 19 %
    Fedt:
     30 %
    Kulhydrat: 51 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 
    447/107
    Protein: 5 g
    Fedt:
     3 g
    Kulhydrat: 13 g

Ingredienser:

  • 2 spsk. olivenolie – 1 kan gøre det, så sparer du lidt fedt
  • 1 løg
  • 400 g kyllingebrystfilet
  • 2 fed hvidløg
  • ½ rød chili
  • ¼ tsk. gurkemeje
  • ½ tsk. stødt spidskommen
  • ¼ tsk. stødt koriander
  • 1 tsk. tomatpuré
  • ¼ tsk. garam masala
  • 2 spsk. fløde, 4 %
  • Salt

Tilbehør:

  • 2½ dl jasminris
  • Evt. lidt frisk koriander

Sådan tilberedes kylling i karry:

  1. Kog risene efter anvisningen på posen.
  2. Skær løget i små tern.
  3. Hak hvidløgene fint.
  4. Hak chilien.
  5. Skær kødet i tern.
  6. Varm olien op i en lille wok – eller i en sauterpande – og steg løgene i 1 minut.
  7. Tilsæt kylling, og steg i 5 til 6 minutter.
  8. Tilsæt hvidløg og chili , rør rundt, og steg indtil alt er gyldenbrunt – ca. 2 til 3 minutter.
  9. Tilsæt salt, gurkemeje, spidskommen, koriander, mens du rører rundt.
  10. Tilsæt tomatpuré, garam masala.
  11. Rør fløde i.
  12. Når kyllingen er mør, er maden færdig.
  13. Smag til.
  14. Servér med ris og frisk koriander.

Dommen:

Benny: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!