Mørbrad er et lækkert stykke kød så når der er tilbud, er jeg på pletten. Mørbrad kan tilberedes på rigtig mange måder og smager skønt som bøffer, helstegt, grillet eller i måske i en mørbradgryde. Her har jeg lavet den som dybstegt mørbrad.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 30 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 
    2913/694
  • Energifordeling:
    Protein: 22 %
    Fedt: 22 %
    Kulhydrat: 57 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 629/150
    Protein: 8 g
    Fedt: 4 g
    Kulhydrat: 21 g

Ingredienser:

  • 1 svinemørbrad
  • 2 spsk. sojasauce
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 skalotteløg
  • 1 chilipeber
  • 1 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 2 forårsløg
  • 1 ds. ananas – også saften
  • 1 spsk. citronsaft
  • Citronskal fra ½ usprøjtet citron
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 60 g + 2 tsk. majsstivelse
  • 2 æggeblommer
  • 1 dl koldt vand
  • 60 g mel
  • ¼ tsk. bagepulver
  • Olie til stegning – ca. 1 l
  • 2 tsk. salt
  • ¼ tsk. peber

Tilbehør:

  • 240 g jasmin ris

Sådan tilberedes dybstegt mørbrad med sursød sauce:

  1. Kog risene efter anvisningen på posen.
  2. Fjern sener og synligt fedt fra mørbraden, skær den i 1 x 1 cm store tern, og bland den med sojasaucen.
  3. Lad kødet trække mens du tilbereder den sursøde sauce.
  4. Skær peberfrugten i tern, hak løg og chili, og svits det hele let i rapsolien.
  5. Skær forårløgene i ringe, ananas i tern, og bland saften fra ananassene med citronsaft, -skal, tomatpuré og de 2 tsk. majsstivelse.
  6. Hæld saften over peberfrugtblandingen, og bring det hele i kog under omrøring indtil saucen bliver tyk.
  7. Tilsæt ananas og forårsløg – gem lidt forårsløg til pynt.
  8. Pisk æggeblommerne skummende, og tilsæt vandet.
  9. Bland mel, resten af majsstivelsen, bagepulver, salt og peber sammen, og rør det i æggeblommerne lidt ad gangen.
  10. Varm olie op til den syder omkring spids af en tandstik.
  11. Vend kødet i dejen og steg et par stykker ad gangen i olien til de er gyldne og sprøde.
  12. Servér straks dybstegt mørbrad med sursød sauce og ris.

Dommen:

Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate:  5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

 

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!