Bagt mørksej kunne lige så godt hedde bagt rødfisk eller bagt ising, for anden fisk kan sagtens anvendes i denne opskrift. Det kan andre grøntsager selvfølgelig også. F.eks. broccoli og pastinakker eller måske endda rosenkål. Der er virkelig variationsmuligheder i denne ret.

Personer

Minutter

Men sådan er det jo med opskrifter. De fleste kan bruges som inspiration. Der er ingen grund til at følge dem slavisk, med mindre det er en navngivet ret, som f.eks. brændende kærlighed, og så alligevel kan man jo godt lave lidt om på den, som f.eks. den vegetariske version, brændende kærlighed uden kød. Det kan jo så diskuteres, om man stadig kan kalde den brændende kærlighed?!

Men nu til den bagte mørksej på grøntsagsbund.

Ingredienser

  • 400 g mørksej
  • 1 blomkålshoved
  • 4 gulerødder
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • Saften fra ½ citron
  • Tørret dild
  • Salt
  • Citronpeber

Tilbehør

  • 4 dl ris

Sådan tilberedes bagt mørksej på grøntsagsbund

  1. Varm ovnen op til 180° C.
  2. Skræl gulerødderne, og skær dem i grove tern.
  3. Fjern de grønne blade fra blomkålen, skyl blomkålen, og del den i små buketter.
  4. Kog risene efter anvisningen på posen.
  5. Damp grøntsagerne i bouillonen, citronsaften og lidt salt i ca. 5 minutter.
  6. Skær fisken i passende portionsstykker.
  7. Pensl fisken med olivenolie, og krydr med dild, salt og citronpeber.
  8. Hæld gulerødder, blomkål og bouillonen i et ildfast fad.
  9. Læg fisken ovenpå, og sæt det i ovnen i ca. 12-15 minutter.
  10. Servér bagt mørksej grøntsagerne og med de kogte ris.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 35 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
     1936/461
  • Energifordeling:
    Protein: 26 %
    Fedt: 11 %
    Kulhydrat: 63 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     460/109
    Protein: 7 g
    Fedt: 1 g
    Kulhydrat: 17 g

Andre opskrifter med mørksej

Braiseret mørksej med citronsauce
Parmesangratineret mørksej svømmende i karryfløde
Mørksej i godt selskab
Marineret mørksej med kikærter og bagte løg

Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!
Informationer
recipe image
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
41star1star1star1stargray Based on 1 Review(s)