Lækre løg, sunde kikærter og en skøn fisk marineret i sojasauce og citron. Lyder det lækkert? Det er det helt bestemt.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 60 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person.:
    KJ/Kcal: 
    2283/543
  • Energifordeling:
    Protein: 38 %
    Fedt: 18 %
    Kulhydrat: 44 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 567/135
    Protein: 13 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 13 g

Ingredienser:

  • 4 rødløg
  • 2 tsk. smør
  • Lidt friske salvieblade
  • 70 g revet, mager ost
  • 600 g mørksej
  • 2 spsk. sojasauce
  • Saften af 1 citron
  • Olie til at stege i
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 300 g iblødsatte kikærter
  • 2 spsk. sød chilisauce

Sådan tilberedes marineret mørksej med kikærter og bagte løg:

  1. Tænd ovnen på 175° C.
  2. Pil løgene og skær top og bund af.
  3. Halvér dem på tværs.
  4. Læg dem på en bageplade med bagepapir.
  5. Fordel smørklatter, salvieblade revet i mindre stykker og salt og peber på løgene.
  6. Bag dem i ovnen i 45 minutter.
  7. Kog kikærterne i 40-45 minutter i et nyt hold vand tilsat lidt salt, og lad dem derefter dryppe af.
  8. Tag løgene ud af ovnen, og skru op på 200° C.
  9. Drys løgene med revet ost og gratiner dem midt i ovnen, til osten bliver gylden – ca. 10 minutter
  10. Skær fisken i mindre stykker – 5×5 cm – og læg dem i sojasauce og citronsaft i 10 minutter.
  11. Steg stykkerne hurtigt i varm olie – de skal blot lige tage farve og karamellisere, så pas på de ikke får for længe, for så bliver de tørre og kedelige.
  12. Vend kikærterne med chilisaucen.

Velbekomme!
Før du går i gang
Husk at sætte kikærterne i blød fra morgenstunden eller dagen før.

Dommen:

Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate:  4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”
 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!