Varm makrel i tomat … til aftensmad … Lidt besynderlig tanke, men det fungerer faktisk. Og så er det nemt og hurtigt at lave. Her får du opskriften på pasta med makrel i tomat.

Personer

Minutter

​Og er du vild med makrel i tomat – som jeg er – så bliver du også vild med denne ret. Og husk, at fiskekonserves også tæller med i regnskabet, hvis du gerne vil leve bare lidt efter de officielle kostråd.

Vil du lave dine pasta selv, så vores opskrift på hjemmelavet pasta, men så er det ikke hurtig mad længere.

Ingredienser

  • 300 g frisk pasta
  • 3 dåser makrel i tomat
  • 6 forårsløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 grøn peberfrugt

Tilbehør

  • 240 ærter
  • 2 spsk. mager, revet ost
  • 200 g ciabattabrød

Sådan tilberedes pasta med makrel i tomat

  1. Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
  2. Fjern de yderste blade af forårsløgene, og skær rod og top af.
  3. Skyl forårsløgene, og snit dem fint.
  4. Skyl peberfrugterne, fjern frøstok, og skær peberfrugterne i tern.
  5. Kom makrel, forårsløg og peberfrugt i en gryde, og krydr med salt og peber. Varm op.
  6. Giv ærterne et hurtigt opkog i letsaltet vand.
  7. Når pastaen er færdig, hældes vandet fra, og 2 dl pastavand hældes i makrelsaucen.
  8. Smag til, og servér over pastaen med ærter og brød til.
  9. Drys med revet ost.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 15 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    2492/593
  • Energifordeling:
    Protein: 22 %
    Fedt: 29 %
    Kulhydrat: 49 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    679/162
    Protein: 9 g
    Fedt: 5 g
    Kulhydrat: 20 g

Andre opskrifter med forårsløg

Hakkebøf med fyldte tomater

Hakkebøf med fyldte tomater

Fisk i bacon med løgkompot

Fisk i bacon med løgkompot

Farserede kartofler

Farserede kartofler

Marineret tofu med tigerrejer og østershatte

Marineret tofu med tigerrejer og østershatte

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Pasta med makrel i tomat
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)