Det handler om Halloween. Den uhyggelige tradition, som er så hyggelig. Det er i hvert fald hyggeligt at lave uhyggelige græskarlygter – både for de yngre og de knap så unge. Få historien om Jack O’Lantern og opskriften på, hvordan du laver en græskarlygte.
Men hvorfor er det nu lige, at disse mere eller mindre uhyggelige og grinende græskarhoveder med levende lys nærmest er blevet et ikon for Halloween?

DEN STORE GRÆSKARMAND

Nogle af os kender “Den Store Græskarmand” fra Radiserne, men vi har – uden forbindelse til Allehelgen – i Danmark i mange år brugt roelygter til uhyggelig oplysning i efterårsmørket og til at skræmme venner og naboer med. Den nærmeste forklaring vi kan komme på disse lygter, er det irske sagn om Stingy Jack.

JACK O’LANTERN

Sagnet handler om “Stingy Jack”, en mand som levede et alt andet end gudfrygtigt liv. Han både drak, bandede og svovlede.

Engang drak han med selveste Fanden, og da han ikke ville betale for, hvad de havde drukket, fik han Fanden til at forvandle sig til en sølvmønt, de kunne betale med.

Jack O LanternMen i stedet for at betale, lagde Jack mønten ned i sin pung, hvor der også lå et kors. Og derfor kunne Fanden ikke antage sin sædvanlige skikkelse. De indgik så en aftale om, at Fanden ikke måtte genere Jack i et år, og at han ikke måtte kræve hans sjæl, og så fjernede Jack korset.

Året efter narrede Jack Fanden til klatre op i et træ. Da nu han var kommet op i træet, skar Jack et kors i stammen, så han ikke kunne komme ned igen.

Det magtfulde kristne symbol var mere, end han kunne forcere. Fanden ville selvfølgelig gerne ned og måtte så igen indgå en aftale. Aftalen gik ud på, at Fanden ikke ville genere Jack i 10 år og aldrig tage hans sjæl.

Da Jack var død og stod foran Himmeriges port, blev han afvist på grund af sin ukristelige livsførelse. Og da han henvendte sig i Helvede, blev han også vist væk på grund af sin gamle aftale med Fanden, som jo ikke måtte tage hans sjæl.

Men Fanden gav ham en lille stykke gloende kul, som kunne lyse for ham på vejen tilbage til Jorden. Det glødende kulstykke lagde Jack i en turnip – en roe – og med lyset fra denne må han nu vandre hvileløst rundt mellem himmel og jord. Øgenavnet “Jack of the Lantern” er blevet trukket sammen til Jack O’Lantern, der er det amerikanske navn på græskarlygterne.

Ingredienser

  • Græskar
  • Forklæde
  • 1 lille, skarp kniv
  • 1 ske eller isske
  • 1 tusch
  • 1 mellemstor, skarp kniv
  • 2 skåle

Sådan laver du en græskarlygte

Det er godt at have et stort bord – evt. udendørs, hvis vejret tillader det eller i en garage, lade eller lignende. Det kan godt svine en del.

Husk at sortere kerner og kød efterhånden, og husk, at hvis I er mange, og det tager lang tid, så sæt kød og kerner på køl hen ad vejen, så det ikke bliver dårligt.

Kernerne kan bruges til f.eks. saltbagte græskarkerner, og kødet til eksempelvis en græskartærte.

Tag forklædet på.

Start med at lave et låg på toppen ved stilken. Skær med  den lille kniv en passende cirkel rundt om stilken. Det er vigtigt, at cirklen ikke bliver for lille, du skal kunne få hånden ned i græskarret for at rense det, og skal også kunne sætte et lys ned i det. Sørg for at skære med kniven, så den bøjer lidt udad, så låget kan sættes på bagefter, uden at det falder ned i græskarret. Løft/lirk forsigtigt låget af græskarret, og læg det til side, så det ikke bliver ødelagt.

Fjern indmaden af græskarret

Rens græskarret med en ske eller isske ved at trække den rundt først i bunden af græskarret, så på siderne af græskarret. Husk også at rense låget. Læg kerner for sig og kød for sig, så det kan bruges til skønne madretter. Kernerne kan renses bagefter.

Gem kerner for sig og kød for sig

Når græskarret er hult, skrabes den side, der skal bruges til ansigtet, lidt tyndere indefra, så den bliver ca. 2½ cm tyk.

Så skal der skrabesEr der mon snart mereEr det fint nu far?

Tegn nu ansigtet – eller noget andet – på den ene side af græskarret med tuschen. Det gør ikke noget, at du tegner forkert, for hvis ikke du skærer hen over det, kan du fjerne det med vand og sulfo eller sprit. Husk, det er nemmere at skære kantede figurer end runde.

Tegn et uhyggeligt ansigt

Skær mønstret ud med den større kniv. Del motivet op i bidder, når du skal skære, det er lettere end at tage det hele på én gang. Start i centrum af den del, du vil skære ud først. Pas på ikke at dreje kniven, når den er inde i græskarret, der vil være modstand, og kniven kan gå i stykker. Tag hellere kniven ud, og start et nyt sted.

Skær ansigtet ud med kniven

Når du er færdig med at lave mønsteret, kan du skrabe lidt ekstra langs med hullerne på indersiden, så det ikke ser så jævnt ud.

Hvor skal jeg nu skære?Her mangler lidtSå må det være godt

Nu er dit græskar færdigt og klar til, at du kan sætte lys ned i det.

Elisabeths lygteNataschas lygte

Fire med græskar – kød eller kerner

Græskarchutney
Boller med græskarkerner
Græskarbrød
Græskarsuppe med fisk og linser