En svært vanedannende græskarchutney. Spis den til flæskestegen, bøffen eller oven på ostemaden. Eller hvad du nu foretrækker.

  • Kategori: Tilbehør
  • Antal: 15 personer
  • Tilberedning: 1 time og 15 minutter + trækketid
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 
    432/103
  • Energifordeling:
    Protein: 3 %
    Fedt: 1 %
    Kulhydrat:
     96 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     430/103
    Protein: 1 g
    Fedt:
     < 1 g
    Kulhydrat: 23 g

Ingredienser:

  • 1 vaniljestang
  • 500 g skrællet græskar i tern
  • 2 pærer
  • 250 g skalotteløg
  • 300 g brun farin
  • 2 dl lagereddike
  • ¼ tsk. cayennepeber
  • ½ tsk. groft salt
  • Evt. Atamon

Sådan tilberedes græskarchutney:

  1. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
  2. Skær pærerne i tern.
  3. Skær skalotteløgene i tynde både.
  4. Kom vaniljestang, -korn og de øvrige ingredienser i en gryde, og bring blandingen i kog.
  5. Kog chutneyen ved svag varme og under låg i ca. ½ time.
  6. Tag låget af gryden, og kog derefter chutneyen ved jævn varme og uden låg i ca. ½ time.
  7. Mos græskarchutneyen groft – f.eks. med en kartoffelstøder – og smag til.
  8. Tag chutneyen af varmen, og tilsæt evt. Atamon.
  9. Hæld græskarchutneyen i skoldede glas (evt. atamonskyllede), og lad den trække i køleskabet i ca. 1 døgn.
  10. Smagen bliver endnu bedre, hvis chutneyen får lov at stå 2-3 døgn i køleskabet.

Uden Atamon kan chutneyen holde sig i køleskab i ca. 1 måned.

Dommen:

Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!