Bugner spisekammeret af glas med blommemarmelade, mirabellesyltetøj, victoriablommesaft, og er der stadig blommer tilbage på træet, så brug dem til denne lækre ret. Det vil du ikke fortryde. Her får du opskriften på værtens kalve-rullesteg med chilikartofler og sprødstegte grøntsager.

Personer

Minutter

Ingredienser

  • 800 g kalvespidsbryst
  • 8 svesker
  • 100 g blandede blommer – f.eks. mirabeller, victoriablommer eller lignende
  • 4 æbler
  • 1 bdt. bredbladet persille
  • 15 g stegemargarine
  • 800 g kartofler
  • 1 spsk. frisk, hakket timian
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. sambal oelek
  • 3 forårsløg
  • 4 dl fløde, 4 %
  • 250 g grønne asparges
  • 100 g spinat – gerne babyspinat
  • 1 spsk. olie
  • 3 spsk. sukker
  • 2 spsk. hvedemel
  • Evt. lidt kulør
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes værtens kalve-rullesteg med chilikartofler og sprødstegte grøntsager

  1. Læg kødet fladt på et spækbræt.
  2. Skær midt på kødstykket et lodret snit på den korte led. Skær halvvejs ned i kødet.
  3. Vend kniven så bladet ligger vandret. Skær vandret mod højre i midten af kødet (altså i bunden af det lodrette snit), indtil der er halvdelen af kødets tykkelse tilbage (hvis kødet er 8 cm tykt, skal du stoppe med at skære, når der er 4 cm kød tilbage) således at kødet kan foldes ud.
  4. Gør lige sådan til venstre.
  5. Fold kødet ud til et langt stykke. Se vejledningen.Skær kødet længere.
  6. Drys med salt og peber.
  7. Fjern stenene fra sveskerne, hvis de ikke er stenfri.
  8. Halver blommerne, og fjern sten.
  9. Fjern kernehuset fra æblerne, og skær æblerne i tern.
  10. Kog blommer, svesker og æbler til en mos tilsæt evt. en anelse vand, hvis det er nødvendigt.
  11. Smør et lag frugtmos på kødet. Resten bruges til kompot.
  12. Skyl og hak den bredbladede persille, og fordel også den på kødet.
  13. Rul kødet til en rullesteg.
  14. Brun rullestegen på alle sider i margarinen.
  15. Tilsæt vand til ca. halvvejs oppe på rullestegen, og lad den stege ved jævn varme i 1½-2 timer, til den er gennemstegt. Tilsæt evt. mere vand undervejs.
  16. Skræl kartoflerne, skær dem i små tern (1 x 1 cm), og kog dem i kogende vand tilsat lidt salt i ca. 10 minutter – eller til de er næsten møre.
  17. Snit forårsløgene og hvidløget.
  18. Hæld kogevandet fra kartoflerne.
  19. Tilsæt fløde, forårsløg, timian, hvidløg, sambal oelek og salt.
  20. Bring det i kog, og kog det ved jævn varme og under omrøring i ca. 10 minutter – eller til kartoflerne er cremede.
  21. Smag til.
  22. Knæk den nederste del af aspargesene.
  23. Lad olien blive varm i en sauterpande, og svits asparges i ca. 3 minutter.
  24. Vend spinaten i, og smagt med salt og peber.
  25. Kog resten af frugtmosen sammen med sukkeret til en kompot.
  26. Tag stegen op af vandet, og lad den hvile.
  27. Si 4 dl af vandet over i en lille gryde.
  28. Jævn med mel rørt ud i 1 dl vand.
  29. Tilsæt evt. kulør.
  30. Smag til med salt og peber.
  31. Skær rullestegen i skiver, og servér den med alt det lækre tilbehør.

Velbekomme!

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 2 timer
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    2958/704
  • Energifordeling:
    Protein: 29 %
    Fedt: 28 %
    Kulhydrat: 43 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    366/87
    Protein: 6 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 9 g

Andre opskrifter med forårsløg

Havkat med bacon

Havkat med bacon

Hakkebøf med fyldte tomater

Hakkebøf med fyldte tomater

Kalvehjerte i soyasauce og tomat

Kalvehjerte i soyasauce og tomat

Gratineret kyllingefars med pasta i fad

Gratineret kyllingefars med pasta i fad

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Værtens kalve-rullesteg med chilikartofler og sprødstegte grøntsager
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)