Stegt spidskål lavet på den her måde er langt fra fedtfattig, men du skal jo heller ikke spise dig mæt i den alene. For det er jo kun tilbehøret. Hvis du serverer den til en fedtfattig ret – og vi taler om en, der ligger under de 25 i fedtprocent gerne under de 15 også, så kan du godt holde den under den fedtfattige grænse på 30.

Personer

Minutter

IKKE FEDTFATTIG

Serverer du den f.eks. til en gang hjemmelavede fiskefrikadeller, så bliver fedtenergiprocenten for hele måltidet på omkring de 30. Men du kan jo også bare spise mindre af tilbehøret eller nøjes med at spise det kun en gang imellem. Vil du gerne have den lækre spidskål, men ikke alt det fede, kan du også lave en spidskålfrikassé i stedet for.

Ingredienser

  • 1 spidskål
  • 2 spsk. olivenolie
  • 30 g smør
  • 1-2 skalotteløg – afhængig af størrelse
  • 1 lille håndfuld frisk estragon
  • ½ økologisk citron
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes stegt spidskål

  1. Fjern eventuelle grove og grimme yderblade på spidskålen, og skær det nederste af stokken af.
  2. Skær spidskålen over i kvarter på den lange led, så du får fire ”kålbåde”.
  3. Varm en pande godt op, og kom olien på.
  4. Steg spidskålen på begge skæreflader, så de bliver brune.
  5. Tilsæt smørret, og lad det brune lidt, til det begynder at dufte nøddeagtigt.
  6. Drys med salt og peber, læg derefter låg på, skru ned for varmen, og lad kålen dampe i 8-10 minutter.
  7. Pil imens skalotteløgene, og hak dem fint.
  8. Skyl estragonen, og hak også den fint.
  9. Tag den stegte spidskål op af panden, og læg den på et fad.
  10. Svits skalotteløgene i fedtstoffet i panden.
  11. Tilsæt estragon og et par spiseskefulde citronsaft.
  12. Fordel skalotteløg, estragon og stegefedt over spidskålene, og riv citronskal over.
  13. Stegt spidskål serveres varmt til stegte retter.
  • Kategori: Tilbehør
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 20 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
     761/181
  • Energifordeling:
    Protein: 11 %
    Fedt: 66 %
    Kulhydrat: 23 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     335/80
    Protein: 2 g
    Fedt: 6 g
    Kulhydrat: 4 g

Andre retter med spidskål

Intervalstegte koteletter med spidskål og rygeostcreme
Frikadeller med stuvet spidskål
Ovndampet spidskål
Kartoffelsuppe med spidskål og chorizo

Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!
Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Stegt spidskål
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)