Man tager en næsten helt traditionel kartoffelsuppe og spicer den op med chorizo-pølse og spidskål. God, mættende og varmende på en kold, blæsende dag eller efter vinterturen i skoven.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 30 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1472/350 - Energifordeling:
Protein: 14 %
Fedt: 30 %
Kulhydrat: 56 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 267/64
Protein: 3 g
Fedt: 2 g
Kulhydrat: 8 g
Ingredienser:
- 500 g melede kartofler
- 1 løg
- 4 fed hvidløg
- 1,2 liter vand
- 3 hønsebouillonterninger
- 1 knsp. cayennepeber
- 1 lille spidskål
- 150 g spansk chorizo-pølse eller anden fed spegepølse
- <2 spsk. olivenolie
Tilbehør:
- Bør serveres med groft brød
Sådan tilberedes kartoffelsuppe med spidskål og chorizo:
- Skræl kartoflerne, og skær dem i 1 x 1 cm tern.
- Pil løg og hvidløg, og hak dem fint.
- Kom kartofler, løg og hvidløg i en gryde, og hæld vand ved.
- Tilsæt bouillonterninger og cayennepeber.
- Kog op, og lad suppen koge under låg i omkring et kvartér.
- Skær imens kålen i strimler og pølsen i skiver
- Mos suppen let med en kartoffelmoser, når den (altså suppen ikke kartoffelmoseren) har kogt i et kvartér.
- Læg kålen og pølseskiverne i, og lad retten koge uden låg i ca. 5 minutter.
- Fordel suppen i portionsskåle, og hæld olien over den lige før servering.
Dommen:
Benny: Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: Helt sikkert en ”gemmer”
Samlet: