Rabarber smager lækkert varme, kolde eller lune. Som tilbehør, som hovedingrediens eller blot som en del af hele retten. De har kort sæson, så det er bare med at nyde dem, nu de er her.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 30 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1556/370 - Energifordeling:
Protein: 30 %
Fedt: 26 %
Kulhydrat: 44 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 363/87
Protein: 7 g
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 9 g
Ingredienser:
- 300 g rabarber
- 1½ spsk. flydende honning
- 1 tsk. stødt spidskommen
- 250 g tørrede fuldkornsnudler
- 4 tsk. rapsolie
- 400 g kyllingebrystfileter
- 6 gulerødder
- 1 spsk. risvinseddike
- 100 g babyspinatblade
- Salt
Tilbehør:
- 2 dl skyr, 0,2 %
- 2 tsk. sennep
- 1 spsk. flydende honning
- 1 bdt. dild
- Salt
- Peber
Sådan tilberedes wok med kylling, rabarber og skyrdressing:
- Skyl og hak dilden, og bland den i skyren.
- Smag til med sennep, honning, salt og peber.
- Stil skyrdressingen koldt, til den skal serveres.
- Skær rabarberne i korte stykker, og vend dem sammen med honning og spidskommen i en plastikpose egnet til madvarer.
- Lad det trække i ca. 10 minutter ved stuetemperatur.
- Kom nudlerne i en stor gryde med kogende vand, tilsat et par tsk. salt, i 3-4 minutter, til de er møre uden at være bløde. Rør jævnligt i gryden.
- Lad nudlerne dryppe af i et dørslag.
- Skær kyllingebrystfileterne i store tern.
- Varm wokken godt op.
- Kom 2 tsk. af olien i wokken, og steg kyllingekødet i ca. 4-5 minutter afhængig af størrelsen.
- Skræl gulerødderne, og flæk dem.
- Tag kødet op af wokken.
- Varm resten af olien, og steg gulerødderne i ca. 2 minutter.
- Tilsæt rabarber med honning, risvineddiken og lidt salt, og steg i yderligere ca. 2 minutter.
- Kom kødet tilbage i wokken sammen med de kogte nudler og skyllet spinat.
- Vend hurtigt rundt, og servér med skyrdressingen.
Dommen:
- Rør en dressing af skyr, honning, sennep og salt og peber.
- Stød spidskommen i morteren, hvis det ikke er stødt.
- Bland spidskommen og rabarber …
- … sammen med honning i en plasticpose.
- Kog nudlerne.
- Skær kødet i tern.
- Steg kødet i wokken.
- Flæk gulerødderne, og skær dem evt. i mindre stykker.
- Svits gulerødderne i wokken.
- Tilsæt rabarber og eddike.
- Tilsæt kødet, …
- … spinaten
- … og nudlerne.
- Vend godt rundt.