Salat og dressing var, hvad vi lige havde i køleskabet og så spædede vi op med lidt bulgur. Rabarber var der kun et par stilke af, så de blev spædet op med et rødløg, nå ja, og en håndfuld hindbær, bare fordi de nu også var der. Det hele blev serveret til grillet flæsk.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    1856/442
  • Energifordeling:
    Protein: 15 %
    Fedt: 26 %
    Kulhydrat: 59 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 383/91
    Protein: 3 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 13 g

Ingredienser:

  • 8 skiver stegeflæsk (ca. 400 g)
  • 1 dl barbecuesauce
  • Ca. 200 g rabarber
  • 1 rødløg
  • Evt. 1 lille håndfuld hindbær
  • Ca. 40 g sukker
  • Lidt let, flydende margarine
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

(restesalat med dressing af hvad køleskabet byder på. Her er hvad vi brugte ca.)

  • 1½ dl fromage frais
  • 1 tsk. dijonsennep
  • Lidt citronsaft
  • 1 spsk. hakkede kapers
  • Ca. 1 tsk. god honning eller sirup – vi brugte Hyldeblomst- & honningsirup
  • 100 g majskerner
  • ½ icebergsalat
  • ½ salatløg
  • 1 lille stykke rød peberfrugt
  • ¼ agurk
  • Lidt toppe fra forårsløg
  • 8 grønne oliven
  • 2½ dl bulgur

Sådan tilberedes grillet flæsk med grillet rabarberkompot og restebulgursalat:

  1. Tænd op i den lille grill.
  2. Pensl en lille støbejernsgryde – eller andet der er ildfast – med margarinen.
  3. Skyl rabarber og hindbær.
  4. Skær rabarberstilken i 2-3 cm store stykker.
  5. Skær rødløget i tynde både.
  6. Bland frugt, løg og sukker i gryden, og sæt den på grillen i ca. 20 minutter.
  7. Pensl flæsket med barbecuesaucen, og krydr med salt og peber.
  8. Grill dem på direkte varme på risten i 6-7 minutter på hver side.
  9. Kog bulguren i 6 dl vand i ca. 5 minutter.
  10. Tilsæt majskernerne, og lad det koge videre til al væde er væk.
  11. Rør fromage frais med sennep, hakkede kapers, citronsaft og sirup.
  12. Smag til.
  13. Snit salat, salatløg, peberfrugt, agurk og toppene fra forårsløget.
  14. Bland det hele sammen i en stor skål, og tilsæt bulgur og majs.
  15. Servér grillet flæsk med det hele og et par oliven.

Velbekomme!

Dommen:

Natascha:  4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Benny:  4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate:  4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”

Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!