Stegt flæsk med persillesovs og nye kartofler, så er lykken gjort. Hvis flæsket steges i ovnen, undgås fedtsprøjt ud over komfur, væg, gulv og tøj.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 40 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 2001/476
  • Energifordeling:
    Protein: 20 %
    Fedt:
     30 %
    Kulhydrat: 50 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 345/82
    Protein: 4 g
    Fedt:
     3 g
    Kulhydrat: 10 g

Ingredienser:

  • 450 g svinebryst, stegestykke i skiver
  • 2 dl minimælk
  • 3½ dl grønsagsbouillon (terning + vand)
  • 2 spsk. majsstivelse
  • 1 bdt. persille (ca. 25 g)
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 800 g nye kartofler
  • 1 broccoli
  • 400 g sukkerærter

Sådan tilberedes stegt flæsk med persillesovs:

  1. Varm ovnen op til 250° C.
  2. Bank evt. flæsket let med hånden.
  3. Drys med salt og peber, og læg det i en bradepande beklædt med bagepapir, og sæt det midt i ovnen i ca. 30 minutter.
  4. Skrub kartoflerne, og kom dem i en gryde med så meget vand, at det lige dækker.
  5. Tilsæt salt.
  6. Kog kartoflerne, til de er møre.
  7. Skyl broccolien, skær det grove af stokken væk.
  8. Del broccolien i buketter.
  9. Kom broccoli og sukkerærter i en gryde med så meget vand, at det dækker.
  10. Tilsæt salt, og kog ved svag varme, til grøntsagerne er møre.
  11. Kog mælk og bouillon op, og jævn med majsstivelse udrørt i ca. ½ dl koldt vand.
  12. Lad sovsen koge et minuts tid.
  13. Smag til med salt og peber.
  14. Hak persillen groft, og tilsæt den.
  15. Servér stegt flæsk med persillesovs sammen med de kogte kartofler.

Sådan genopvarmes persille.

Dommen:

Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!