Sliders er små burgere. De er lavet i burgerboller, der ikke måler meget mere end 5 cm i diameter. Det menes, at navnet først er blevet brugt på White Castle restauranter, de amerikanske hamburger-restauranter, der er bygget som små … ja, hvide slotte. Og så senere har bredt sig over hele Amerika, ja og videre ud i verden. De er i hvert fald også kommet til lille Danmark.

Personer

Minutter

Du kan lave dine sliders med samme slags ingredienser, som du bruger i en klassisk burger. Men du kan også forny dig og bruge andre ingredienser. Opskriften du får herunder, er tæt på en klassisk burger. Ligesom bollerne også er de samme som mine almindelige burgerboller – bare mindre.

Om det netop er på grund af den lille størrelse, de kaldes sliders, ved jeg ikke, men de glider (slides) i hvert fald nemt og hurtigt ned i mavesækken. De er perfekte som tapas, på buffet eller til en brunch. Men hos os spiser vi dem også nogle gange som aftensmad – især når der er børn på besøg. Så beregner jeg fire til seks sliders pr. person.

Ingredienser

  • 20 g gær
  • 2 dl lunt vand – fingerlunt
  • 1 tsk. sukker
  • 1 æg
  • 1 spsk. olie
  • ½ tsk. salt
  • 60 g rugmel
  • 40 g havregryn
  • 250 g hvedemel (gem lidt til bøfferne)
  • 500 g hakket oksekød
  • Becel stegemargarine (38 %)
  • Lidt dressing/dip – f.eks. sennep, ketchup, chilisauce, salatmayonnaise, remoulade eller lignende
  • Et par håndfulde blandet salat – ikke for store stykker, men f.eks. babyspinat, rucola, radiccio eller lignende
  • 5 skiver cheddarost
  • 3-4 syltede drueagurker
  • 10 små tomater
  • 1-2 løg – afhængig af størrelsen – du kan bruge skalotteløg, rødløg, salatløg eller zittauerløg
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes sliders

  1. Opløs gæren i vandet, og tilsæt sukker, æg og olie, og rør rundt.
  2. Bland salt, rugmel og havregryn sammen, og tilsæt det.
  3. Tilsæt mel lidt ad gangen – gem 2-3 spiseskefulde til at vende bøfferne i – og ælt til du har en fugtig dej.
  4. Læg et rent viskestykke over skålen, og lad dejen hæve ved stuetemperatur i en times tid.
  5. Slå dejen ned, og del den i 20 lige store dele, og form dem til boller.
  6. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og tryk dem let flade.
  7. Lad bollerne efterhæve ved stuetemperatur i ½ times tid.
  8. Tænd ovnen på 210° C.
  9. Pensl bollerne med vand, og drys med sesamfrø.
  10. Bag bollerne i 8-10 minutter, til de er gennembagte.
  11. Del oksekødet i 20 lige store stykker, og form dem til bøffer.
  12. Vend bøfferne i mel, og krydr med salt og peber.
  13. Steg bøfferne på begge sider i margarinen, til de er gennemstegte.
  14. Flæk bollerne, og smør både under og over med dressing/dip.
  15. Læg lidt salat på underen, og læg en varm bøf oven på.
  16. Skær osten ud i mindre dele, og læg en skive ost oven på den varme bøf.
  17. Læg skiver af drueagurk og tomater samt løgringe oven på, og læg overen på.
  18. Sæt evt. en lille tapaspind eller lignende igennem slideren, så den holder sig samlet.

I nogle assorterede supermarkeder eller dagligvarebutikker kan du købe færdige miniburgerboller, så du kan spare tiden med at bage boller selv. De er dog for det meste lavet af hvedemel alene og er derfor ikke så fiberrige, og næringsfordelingen bliver naturligvis også anderledes.

Du kan faktisk også købe bøfferne færdige, men det vil jeg ikke anbefale. Det kan ikke betale sig. Det tager jo ikke mange minutter at stege så små bøffer.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer – 20 sliders
  • Tilberedning: 2 timer + 15 minutter
  • Fryseegnet: Ja – boller for sig og bøffer for sig
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
     2828/673
  • Energifordeling:
    Protein: 21 %
    Fedt: 30 %
    Kulhydrat: 49 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     728/174
    Protein: 9 g
    Fedt: 6 g
    Kulhydrat: 20 g

Andre opskrifter, der relaterer til burgere

Cheeseburger

Cheeseburger

Pulled pork-burger

Pulled pork-burger

Rösti-rødspætteburger

Rösti-rødspætteburger

Sjuskedortes yndlingsburger

Sjuskedortes yndlingsburger/Sloppy Joe

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Sliders
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)