Vi har omdøbt burgeren ved navn Sloppy Joe til sjuskedortes yndlingsburger. En burger med oksefars, men uden bøf. Hertil kan man servere salat, eller som her, krydrede linser.

 

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 30 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 
    1789/426
  • Energifordeling:
    Protein: 33 %
    Fedt: 20 %
    Kulhydrat:
     47 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     526/125
    Protein: 10 g
    Fedt:
     3 g
    Kulhydrat: 14 g

Ingredienser:

  • 2 løg
  • 500 g mager oksefars
  • ½ tsk. paprika
  • ½ tsk. tørret estragon
  • 250 g champignoner
  • 3 spsk. ketchup
  • 1 tsk. olie
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

Sådan tilberedes Sjuskedortes yndlingsburger – Sloppy Joe:

  1. Pil løgene, og hak dem fint.
  2. Svits løgene i olie.
  3. Tilsæt kødet, og svits det med, indtil det er gennemstegt.
  4. Krydr med paprika og estragon.
  5. Skyl champignonerne, og skær dem i små tern, og svits dem med kødet, til de er helt bløde.
  6. Vend ketchuppen i kødet.
  7. Lun burgerbollerne, og fyld dem med salt og kød.
  8. Servér de krydrede linser til Sjuskedortes yndlingsburger – Slappy Joe.

Tip

Hvis du synes, det er svært at servere en Sloppy Joe, Sjuskedortes yndlingsburger, eller en hvilken som helst anden burger på en pæn og indbydende måde, så stik en spispind eller et træ- eller bambusspyd igennem burgeren, så skrider overbollen ingen steder.

Dommen:

Natascha: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Elisabeth: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”