Fyldet rækker faktisk til et lidt større kalkunbryst, men er der for meget, kan man stege resten ved siden af, enten som “frikadeller” eller i en form.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 60 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 1577/376
  • Energifordeling:
    Protein: 39 %
    Fedt:
     16 %
    Kulhydrat: 45 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 
    300/72
    Protein: 7 g
    Fedt:
     1 g
    Kulhydrat: 8 g

Ingredienser:

  • 500 g kalkunbryst
  • 1 æg
  • 4 spsk. rasp
  • 1 løg
  • 225 g champignoner
  • 125 g kalkunbacon
  • ½ l hønsebouillon
  • 1 spsk. majsstivelse
  • Lidt kulør
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 800 g kartofler

Sådan tilberedes champignonfarseret kalkunbryst:

  1. Tænd ovnen på 250° C.
  2. Skær en lomme i kalkunbrystet.
  3. Pisk ægget, og tilsæt rasp, løg og krydderier.
  4. Hak en håndfuld af champignonerne fint, og bland dem i raspblandingen.
  5. Put fyldet i lommen, og læg baconen over.
  6. Læg kalkunbrystet i et ildfastfad, og brun det i ovnen.
  7. Hæld bouillon ved, og lad det stå ved 180 grader 30-45 minutter.
  8. Skræl kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand.
  9. Tag kalkunbrystet ud, og lad det stå og trække tildækket.
  10. Hæld skysaucen i en gryde.
  11. Skær resten af champignonerne i skiver, og kom dem i skysaucen, og lad det simre i 10 min.
  12. Jævn med majsstivelse, tilsæt kulør, og smag sovsen til med krydderier.
  13. Servér kartoflerne til.

Dommen:

Natascha: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Filip: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Elisabeth: 3 point ud af 5 Tjah, det kan vel godt spises
Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!