Selvfølgelig kan anden slags fisk bruges til denne ret, men rødspætte har bare en helt speciel smag, så derfor har vi valgt den. Kartoflerne kan også tilberedes i ovn med ingen eller mindre fedtstof, hvis man føler for det. Vi havde rugbrød i ovnen, så vi valgte stegepanden.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 45 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 2268/540 - Energifordeling:
Protein: 32 %
Fedt: 29 %
Kulhydrat: 39 % - Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 393/94
Protein: 8 g
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 9 g
Ingredienser:
- 600 g rødspætte uden skind skåret til fileter
- 4 spsk. rugmel
- 170 g rejer – gerne dem i lage (drænede naturligvis)
- 1 bdt. dild
- 1 salatløg
- 2½ dl fløde, 4 %
- 250 g blandede svampe
- 140 g majs
- Olie
- 20 g stegemargarine
- Citronsaft
- Salt
- Peber
Tilbehør:
- 680 g bagekartofler
Sådan tilberedes rødspætte med svampefrikassé og hjemmegjorte pommes frites:
- Skrub kartoflerne, og skær dem i stave.
- Kom olie i en sauterpande, og steg kartoffelstavene gyldenbrune heri – evt. af flere gange, de må ikke ligge i lag – læg et net over, hvis du vil undgå oliesprøjt i hele køkkenet.
- Tag dem op med en hulske, og læg dem på fedtsugende papir.
- Drys med salt.
- Steg resten af stavene på samme måde.
- Vend rødspættefileterne i rugmel blandet med lidt salt og peber.
- Steg dem på en medium varm pande i 15 g af margarinen og 1 spsk. olie.
- Steg på den ene side i ca. 2 minutter, til de er pæne gyldne.
- Vend dem, og steg videre, mens du hele tiden tager dyppelse fra panden med en spiseske og hælder det over fisken – fortsæt drypstegningen i 1-2 minutter.
- Krydr igen med lidt salt og peber.
- Rens svampene – med mindre du har valgt frosne – og del de største i flere stykker.
- Pil salatløget, og hak det groft.
- Sauter løgene på en pande i resten af margarinen.
- Tilsæt svampene, krydr med salt og peber, og lad dem småstege i et par minutter.
- Tilsæt majskerner og fløde.
- Lad det småkoge, til det begynder at få en cremet konsistens.
- Smag til med salt, peber og lidt citronsaft.
- Vend hakket dild og rejer i frikasséen lige inden servering.
- Servér med den stegte rødspætte og de hjemmegjorte pommes frites
Dommen:
Samlet:
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
- Skær kartoflerne i stave.
- Steg dem i olie.
- Læg dem på fedtsugende papir.
- Drys med salt.
- Steg resten af stavene på samme måde.
- Vend rødspættefileterne i rugmel tilsat salt og peber.
- Steg dem først på den ene side…
- …så på den anden.
- Hak salatløget.
- Sauter løget, og tilsæt svampene.
- Tilsæt majs og fløde.
- Lade det småkoge.
- Tilsæt rejer og hakket dild.
- Vend det hele sammen.