Når julen sig nærmer, er der én ting, der står helt fast… Vi skal have risengrød! Normalt bruger vi ganske almindelige grødris og koger grøden i ”høkassen” eller i ovnen, men vi har også forsøgt os med minutris, da de – som navnet antyder – ikke skal have ret lang tid, og derfor ikke så nemt svider på, når nu vi bruger minimælk, som jo ikke indeholder særlig meget fedt og derfor nemmere svider på end sødmælk.

Det kunne sagtens spises, men vi er vendt tilbage til de gode gammeldags ris igen, de er altså bedre. Husk, hvis du også koger risengrød i sengen bliver det sundhedsskadeligt hvis det falder til en temperatur på 65° C eller derunder og står der i mere end 3 timer.

  • Kategori: Dessert
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 10 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 1764/420
  • Energifordeling:
    Protein: 14%
    Fedt:
     8 %
    Kulhydrat: 78 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 515/123
    Protein: 4 g
    Fedt:
     1 g
    Kulhydrat: 24 g

Ingredienser:

  • 1 l minimælk
  • 4 dl minutris
  • ½ tsk. salt

Tilbehør:

  • Kanel og sukker
  • Smørklat (margarine)

Sådan tilberedes risengrød:

  1. Bring mælken i kog under konstant omrøring.
  2. Tilsæt ris og salt.
  3. Lad det småkoge under jævnlig omrøring i ca. 5 minutter, til det er en jævn grød.
  4. Drys med kanel og sukker.
  5. Læg en smørklat i midten.

Risengrød i ovn:

Det var så den hurtige – her kommer den, jeg bedst kan lide.

Ingredienser:

  • 2 dl vand
  • 200 g grødris
  • ½ l sødmælk
  • ¾ l sødmælk
  • ½ tsk. salt

Tilbehør:

  • Kanel og sukker
  • Smørklat (margarine)

Sådan tilberedes risengrød i ovn:

  1. Bring vand og ris i kog i en gryde, der kan tåle at komme i ovnen – også låget.
  2. Kog risene ved jævn varme og under omrøring i et par minutter.
  3. Tilsæt mælk og bring det i kog igen.
  4. Tænd ovnen på 125° C.
  5. Kog grøden ved jævn varme, stadig under omrøring, i ca. 10 minutter.
  6. Læg låg på, og sæt gryden i ovnen.
  7. Rør rundt i grøden efter ca. 35 minutter. Hvis den virker tynd, så lad den stå i ovnen i yderligere ca. 10 minutter.
  8. Tilsæt salt og smag til.
  9. Bland sukker og kanel. ( Jeg bruger 1 tsk. kanel pr. spsk. sukker)
  10. Servér med en smørklat, mørk hvidtøl eller solbærsaft til.

Det tager 3-4 gange så lang tid at lave risengrøden på denne måde. Den holder stadig fedtprocenten, men ikke helt så flot som minutrisengrøden.

Dommen:

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”