Når først Elisabeth giver en ret 5 point, så ved vi, at vi har ramt noget, der virkelig smager hende. Vi siger ikke hun er kræsen… hun er bare karrig med pointene 🙂 Denne farsroulade er virkelig lækker. Servér evt. med sovsen fra Farserede grøntsagersmagt til med lidt tabasco, spidskommen eller andre ønskede krydderier til.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 6 personer
  • Tilberedning: 1½ time
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 1925/458
  • Energifordeling:
    Protein: 30 %
    Fedt:
     28 %
    Kulhydrat: 42 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 424/101
    Protein: 7 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 10 g

Ingredienser:

  • ½ dl ris (eller en rest (ca. 150 g) kogte ris
  • 800 g mager kalve- og flæskefars
  • 1 æg
  • 1 bundt persille
  • 200 g fedtfattig salattern
  • 6 fed hvidløg
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 1200 g kartofler
  • 750 g bønner

Sådan tilberedes græsk farsroulade:

  1. Kog risene som angivet på posen, og lad dem afkøle.
  2. Tænd ovnen på 200° C.
  3. Skyl og hak persillen fint.
  4. Pil hvidløg, og pres dem.
  5. Bland salattern og hvidløg.
  6. Rør farsen med æg og de kogte, afkølede ris.
  7. Krydr med salt og peber.
  8. Bred farsen ud i et 2 cm tykt lag på et stykke husholdningsfilm.
  9. Drys persille på.
  10. Læg feta og hvidløg i en stribe midt på farsen.
  11. Rul farsen sammen som en roulade ved hjælp af filmen.
  12. Luk enderne.
  13. Drys med peber.
  14. Bag farsbrødet i ovnen ca. 1 time.
  15. Skræl kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand.
  16. Kog bønnerne møre i letsaltet vand.

Dommen:

Natascha: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Elisabeth: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Nicklas: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Benny: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!