Den eneste grund til at denne ret kom på menuen var, at manden min kom hjem med et glas Blue Dragon Chinese Curry Cooking Sauce (det var billigt. Det er den eneste grund, til at han køber noget, der ikke står på indkøbssedlen). Men det er ikke sidste gang, retten kommer på menuen. Den smager nemlig fremragende.

Personer

Minutter

Ingredienser

  • 2 tsk. vegetabilsk olie
  • 4 fed hvidløg
  • 2 løg
  • 500 g champignoner
  • ½ dl vand
  • 500 g skinkekød i tern
  • 1 glas Blue Dragon Chinese Curry Cooking Sauce (425 g)
  • 200 g ærter
  • ½ rød peberfrugt

Tilbehør

  • 300 g brune ris – vil du læse mere om forskellen på de forskellige ris, så læs vores store risguide

Sådan tilberedes kinesisk curry med skinketern og champignoner:

  1. Kog risene efter anvisningen på posen.
  2. Pil løg og hvidløg, og hak hvidløgsfeddene fint, og skær løgene i små tern.
  3. Skyl champignonerne, skør rodstykket fra, og kassér det.
  4. Skær champignonerne i skiver.
  5. Skær peberfrugten i tynde skiver.
  6. Varm en vok, sauterpande eller lignende op over medium varme, og kom halvdelen af olien på den varme pande.
  7. Tilsæt hvidløg og løg, og svits 3-4 minutter, til løgene er lige netop bløde.
  8. Tilsæt champignoner og vand.
  9. Læg låg på, og lad det hele simre 3-4 minutter.
  10. Læg indholdet af panden over på en tallerken.
  11. Kom resten af olien i panden, og varm det op.
  12. Tilsæt skinketern, og lad det stege 3-4 minutter, til det har taget farve.
  13. Tilsæt champignon-løg-blandingen, og bland det godt rundt.
  14. Tilsæt curry cooking saucen og ærterne, og lad det hele simre 6-7 minutter, til kød og grøntsager er mørt.
  15. Servér med kogte ris og peberfrugtskiverne.

Chinese curry cooking sauce – opskrift

Kan du ikke finde den lækre chinese curry cooking sauce, kan du lave en selv fra bunden.

Du skal bruge:

  • 3 hønsebouillonterninger
  • 7 dl kogende vand
  • 3 spsk. majsstivelse
  • 1 spsk. oyster sauce
  • 1 spsk. soja sauce
  • ½ tsk. five spice blend – fås i velassorterede dagligvarebutikker
  • ½ tsk. stødt ingefær
  • ¼ tsk. chilipulver
  • 2 tsk. mild karry
  • Salt
  • Peber

 Sådan gør du:

  1. Bland bouillonterninger med kogende vand, og rør indtil terningerne er opløst.
  2. Rør majsstivelse ud i så meget vand, at det bliver til en pasta, og kom det i bouillonen.
  3. Rør til bouillonen bliver tyk.
  4. Rør oyster og soja sauce i.
  5. Tilsæt krydderierne, og smag til med salt og peber.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 35 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
     2374/565
  • Energifordeling:
    Protein: 22 %
    Fedt:
     18 %
    Kulhydrat: 60 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     500/120
    Protein: 6 g
    Fedt:
     2 g
    Kulhydrat: 17 g

Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!