En anderledes fiskeret, men bestemt lækker. Og pasta og rejer passer perfekt sammen med torsken. Og så er den jo en fryd for øjet.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 20 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 2302/548
  • Energifordeling:
    Protein: 30 %
    Fedt:
     12 %
    Kulhydrat: 51 %
    Alkohol: 7 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 
    403/96
    Protein: 7 g
    Fedt:
     1 g
    Kulhydrat: 12 g

Ingredienser:

  • 500 g torskefileter
  • 2 dl tør hvidvin
  • 6 forårsløg
  • 6 tomater
  • 2 spsk. Becel let, flydende margarine
  • 500 g båndpasta
  • 1 stor håndfuld rucolasalat
  • 200 g rejer
  • Ca. 100 g mørke vindruer
  • 1 spsk. fishsauce
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 4 miniflutes

Sådan tilberedes pasta og rejer med torsk:

  1. Kog hvidvin ind til det halve.
  2. Skær torskefileterne i mindre stykker.
  3. Snit forårsløgene.
  4. Skær tomaterne i både.
  5. Kom torsk, løg, tomatbåde, margarine og fishsauce i den indkogte vin, og lad det simre i ca. 5 minutter under låg.
  6. Kog pastaen som anvist på emballagen.
  7. Halver druerne, og fjern eventuelle kerner.
  8. Bland forsigtigt pasta, rucolasalat, druer samt rejer med fisken, og smag til med salt og peber.
  9. Servér den varme pasta med rejer med lune flutes.

Dommen:

Natascha: 3 point ud af 5 Tjah, det kan vel godt spises
Elisabeth: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: image[8] Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: image[10] Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

image[12]
Helt sikkert en ”gemmer”

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!