Gulerodssuppen her kunne næsten lyde som en ret med julens rester – appelsin og kanel i hvert fald. Men selvfølgelig kan du lave den hele året. Og er du så færdig, den er lækker!

Vi spiste op – helt op, så det bliver godt vejr i morgen. Uden opdragelse havde gemalen garanteret slikket gryden også. Tak til svigermor :). Hvis du ikke har risboller på lager eller tid til at at lave dem, så servér med pitabrød – hjemmelavede eller købte… fuldkorns- naturligvis 😉 eller grydebrød.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 55 minutter – hvis du ikke skal bage brød
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 1478/352
  • Energifordeling:
    Protein: 10 %
    Fedt:
     18 %
    Kulhydrat: 72 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 268/64
    Protein: 2 g
    Fedt:
     1 g
    Kulhydrat: 11 g

Ingredienser:

  • 600 g gulerødder
  • 1 løg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 kanelstang
  • 8 dl vand
  • 2 spsk. bouillonpulver – eller 1 bouillonterning
  • ½ tsk. chiliflager
  • 2 dl friskpresset appelsinsaft (ca. 3 appelsiner)
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 4 spsk. græsk yoghurt
  • Lidt hakket rucolasalat – eller bredbladet persille
  • 4 risboller

Sådan tilberedes gulerodssuppe med appelsin, chili og kanel:

  1. Skræl gulerødderne, og pil løget.
  2. Skær gulerødder og løg i grove stykker.
  3. Svits dem i olie med kanelstang et par minutter.
  4. Tilsæt vand, bouillonpulver/-terning, chiliflager, lidt salt og peber.
  5. Lad suppen simre ca. 45 minutter under låg, til gulerødderne er helt møre.
  6. Tag kanelstangen op, og blend suppen.
  7. Tilsæt appelsinsaft, og smag til.
  8. Varm evt. bollerne i ovnen eller på en brødrister.
  9. Hak rucolasalat/bredbladet persille.
  10.  Servér den varme gulerodssuppe med en skefuld græsk yoghurt, rucola-/persilledrys og brød.
Gulerodssuppe du med garanti vil lave igen og igen.

 

Dommen:

Benny: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Beate: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!