Kål i karry er en dejlig mættende ret. Rut gerne lidt med karryen, hvis det er en meget mild karry, der er i krydderiskabet.

Personer

Minutter

Hvis du og din familie elsker kål, og det oven i købet er sæson for kål, så er det bare om at udnytte det. Kål kan laves på et hav af måder, det smager lækkert – hvis man kan lide det, selvfølgelig – og det er smækfyldt med vitaminer og fibre. Og husk så, at jo mere kål I spiser, jo mere vænner maven sig til den fiberrige grøntsager, og jo mindre gas kommer der bagefter.

Ingredienser

  • ½ hvidkålshoved
  • 500 g mager flæskefars
  • 2 løg
  • 4 gulerødder
  • 800 g kartofler
  • 2 dl vand
  • 1 bouillonterning
  • 2 spsk. mild karry
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes kål i karry

  1. Svits farsen uden tilsætning af fedtstof i en stor gryde.
  2. Rør, til kødet skiller.
  3. Pil løgene, og hak dem groft.
  4. Lad løgene svitse med sammen med kødet i nogle minutter.
  5. Tilsæt karry og bouillonterning.
  6. Skyl hvidkål, og snit det.
  7. Skræl gulerødder og kartofler, og skær dem i tynde skiver.
  8. Kom grøntsagerne i gryden, og lad det koge lidt, hæld derefter vandet i.
  9. Rør godt igennem jævnligt, og lad det koge ved svag varme under låg ca. en time.
  10. Smag den varme kål i karry til med salt og peber, og servér.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 1 time og 15 minutter
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    1856/442
  • Energifordeling:
    Protein: 29 %
    Fedt: 19 %
    Kulhydrat: 52 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    291/69
    Protein: 5 g
    Fedt: 1 g
    Kulhydrat: 9 g

Andre opskrifter med hvidkål

Marineret coleslaw

Marineret coleslaw

hvidkålsgratin med oksefilet

hvidkålsgratin med oksefilet

Lever i wok med sennepsdressing

Lever i wok med sennepsdressing

Ølbraiseret svin

Ølbraiseret svin

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Kål i karry
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)