Denne suppe er fantastisk flot i farven – en kraftig gul/orange kulør, som fremhæves af de grønne spinatblade. Virkelig en fryd for øjet, men så sandelig også for ganen.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 40 minutter
  • Fryseegnet: Ja – uden spinaten
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
     1992/474
  • Energifordeling:
    Protein: 13 %
    Fedt:
     19 %
    Kulhydrat: 68 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     272/65
    Protein: 2 g
    Fedt:
     1 g
    Kulhydrat: 11 g

Ingredienser:

  • 1 hokkaidogræskar (ca. 1.600 g med skræl)
  • 2 løg
  • 1 l grøntsagsbouillon
  • 75 g spinat – helst babyspinat
  • 4 tsk. citronsaft
  • 2 tsk. cayennepeber
  • 15 g græskarkerner (tørrede – de friske fra græskarret kan ikke bruges)
  • 1 tsk. honning
  • 1 tsk. sojasauce
  • Salt

Tilbehør:

Sådan tilberedes hokkaidosuppe med spinat:

  1. Skær græskarret i halve, fjern kernerne og skær skrællen af – enten med en skarp kniv eller en god kartoffelskræller.
  2. Skær græskarkødet i mindre stykker.
  3. Pil løgene, og skær dem i tern.
  4. Kog græskar og løg op i bouillonen, og lad det derefter simre under låg, til græskarrene er møre (ca. ½ time).
  5. Rist græskarkernerne på en tør pande, til de bliver gyldne.
  6. Gør et stykke bagepapir i passende størrelse klar.
  7. Tag panden af varmen, tilsæt honning og sojasauce, vend hurtigt, og hæld kernerne ud på bagepapiret i ét lag.
  8. Blend suppen, når græskarrene er kogt møre.
  9. Tilsæt evt. mere vand/bouillon, hvis suppen er for tyk.
  10. Smag til med citronsaft, cayennepeber og salt.
  11. Vend spinaten i, og varm igennem.
  12. Servér med de honningristede græskarkerner og lunt
  13. naanbrød.

Sådan genopvarmes spinat.

Dommen:

Natascha: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!