Hamburgerryg er simpelthen en festspise, som i forhold til meget andet festmad ikke tager specielt lang tid at tilberede, og så kan man jo spise eventuelle rester på et stykke rugbrød dagen efter til frokost.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 50 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 2337/556
  • Energifordeling:
    Protein: 25 %
    Fedt:
     28 %
    Kulhydrat: 47 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 297/71
    Protein: 4 g
    Fedt:
     2 g
    Kulhydrat: 8 g

Ingredienser:

  • 600 g hamburgerryg
  • 1 kg hvidkål
  • 2½ dl minimælk
  • 2½ dl suppe fra hamburgerryggen
  • 1 spsk. majsstivelse
  • Muskatnød
  • Salt
  • Peber

Tilbehør:

  • 800 g kartofler
  • 500 g gulerødder
  • 4 tsk. sennep

Sådan tilberedes hamburgerryg med stuvet hvidkål:

  1. Kog hamburgerryggen i usaltet vand i 30 minutter.
  2. Lad den herefter trække i 20 minutter i suppen.
  3. Skræl og kog kartofler og gulerødder møre i letsaltet vand.
  4. Fjern de yderste blade af hvidkålen.
  5. Skær kålen i kvarte, og snit dem.
  6. Kog kålen mør i letsaltet vand, ca. 15 minutter.
  7. Kog mælk og suppe op, og jævn med majsstivelse.
  8. Vend kålen i stuvningen.
  9. Smag til med lidt salt, peber og muskat.
  10. Skær hamburgerryggen i skiver, servér med en klat sennep, stuvet kål samt kogte gulerødder og kartofler.

Dommen:

Natascha: 4 point ud af 5Helt sikkert en ”gemmer”
Elisabeth: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Benny: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 5 point ud af 5Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!