Lækker fisk med lækkert tilbehør. Lidt omstændeligt at lave, men hyggeligt hvis man er flere om det.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    2159/514
  • Energifordeling:
    Protein: 32 %
    Fedt: 20 %
    Kulhydrat: 48 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal: 354/85
    Protein: 7 g
    Fedt: 2 g
    Kulhydrat: 10 g

Ingredienser:

  • 1 pakke lufttørret skinke (100 g)
  • 1 bdt. frisk koriander
  • 4 spsk. sukker
  • 250 g champignoner
  • 2 spsk. balsamicoeddike
  • 1½ dl grøntsagsbouillon
  • 1 dl æblemost eller -juice
  • 15 g stegemargarine
  • Oliespray
  • 3 madæbler
  • 600 g filet royal af kuller
  • 600-700 g kartofler
  • 2 løg
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes kullerpakker med æblemos og champignoner:

  1. Tænd ovnen på 225° C.
  2. Vask kartoflerne, og skær dem i både.
  3. Pil løgene, og skær dem i både.
  4. Læg kartofler og løg i et ovnfast fad, og spray med olie.
  5. Skræl æblerne, fjern kernehusene, og skær æblekødet i tern.
  6. Kom dem i en gryde sammen med sukker og ca. ½ dl vand, og kog det godt sammen.
  7. Smag til med sukker, og hold mosen lun, indtil servering.
  8. Del fisken i portioner, krydr med lidt salt og peber, og pluk korianderblade henover.
  9. Pak fisken ind i skinken, og læg pakkerne med samlingen nedad i et ovnfast fad, der er sprayet med olie.
  10. Skru ovnen ned på 200° C, og bag fisken i ca. 15 minutter, til den er fast, og skinken er sprød.
  11. Børst champignonerne fri for jord, og skær dem i tykke skiver.
  12. Rist dem på en pande, og krydr med salt og peber.
  13. Giv balsamicoeddiken et opkog i en lille gryde.
  14. Tilsæt bouillon, æblemost og lidt koriander, og kog saucen ind til en tredjedel.
  15. Smag til med salt og peber.
  16. Si saucen, og pisk margarine i tern i lige før servering.
  17. Krydr kartoflerne med salt og peber, og drys med koriander 5 minutter før, kartoflerne er møre.
  18. Servér det hele, og dryp skysauce henover og rundt om.

Velbekomme!

Dommen:

Benny:  4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate:  5 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

5 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”