En hurtigt lavet, velsmagende gryderet, som naturligvis kan gøres stærkere, hvis der tilsættes mere karry, men vi synes, den er fin sådan her.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 40 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 2325/554
  • Energifordeling:
    Protein: 17 %
    Fedt:
     27 %
    Kulhydrat: 56 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     673/160
    Protein: 7 g
    Fedt:
     5 g
    Kulhydrat: 23 g

Ingredienser:

  • 4 dl ris
  • 500 g skinkekød i tern eller strimler
  • 1 lille ds. kokosmælk (160 g)
  • 4 tsk. karry
  • 2 løg
  • 1 mango
  • 2 æbler
  • 250 g spinat
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes karrygryde med spinat:

  1. Kog risene efter anvisningen på posen.
  2. Svits kødet i den faste kokosmælk, øverst i dåsen, blandet med karry.
  3. Skær løgene i både, og æblerne i grove terne – skræl dem evt. hvis skrællen er sej.
  4. Tilsæt løg og æble, og lad det svitse med et par minutter.
  5. Hæld resten af kokosmælken i.
  6. Skræl mangoen, og skær den i skiver, og tilsæt den sammen med den skyllede spinat, og lad det hele simre et par minutter mere.
  7. Smag til, og servér med ris.

Sådan genopvarmes spinat.

Dommen:

Natascha: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Filip: 3 point ud af 5Tjah, det kan vel godt spises
Elisabeth: 3 point ud af 5Tjah, det kan vel godt spises
Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate:  4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”

 

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!