Grissini er lækre, tynde brød til snack eller til suppen. Pas på ikke at lave dem for tykke, så bliver de bløde.

  • Kategori: Snack
  • Antal: 32 stk.
  • Tilberedning: 75 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. stk. ved 8 stk.:
    KJ/Kcal: 
    277/66
  • Energifordeling:
    Protein: 11 %
    Fedt: 30 %
    Kulhydrat:
     59 %
  • Næringsindhold
    pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     908/216
    Protein: 6 g
    Fedt:
     7 g
    Kulhydrat: 32 g

Ingredienser:

  • 40 g gær
  • 4 dl lunkent vand
  • 1 spsk. groft salt
  • 4 spsk. olivenolie
  • 200 g hvedemel
  • 200 g rugmel
  • 1 æg til pensling
  • Nigellafrø, sesamfrø, solsikkekerner, birkes, tørrede krydderurter, eller hvad der lige er på lager af sådanne lækre sager.

Sådan tilberedes grissini:

  1. Opløs gæren i det lunkne vand– vandet skal være præcist så varmt at det hverken føles koldt eller varmt når du stikker spidsen af din lillefinger i det.
  2. Tilsæt salt, olie og mel, og ælt eller rør dejen godt sammen.
  3. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time.
  4. Tænd ovnen på 200° C.
  5. Ælt dejen igennem, rul den til tynde stænger – grissini.
  6. Pensl med sammenpisket æg.
  7. Vend eller drys alle grissini med frø, kerner osv.
  8. Læg dem på bageplader beklædt med bagepapir.
  9. Bag dem i ovnen i 20-30 minutter, til de er gyldne og sprøde.

Dommen:

Filip: 3 point ud af 5 Tjah, det kan vel godt spises
Elisabeth: 3 point ud af 5 Tjah, det kan vel godt spises
Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”