Det kan sagtens lade sig gøre at bage en fedtfattig chokoladekage som denne. Den smager lækkert og kan anvendes til dessert, fødselsdagskage eller blot til kaffen.

Personer

Minutter

Ingredienser

  • 350 g kogte kartofler
  • 4 æg
  • 300 g sukker
  • 100 g mørk chokolade
  • 1 ds. abrikoser
  • Lidt flydende margarine til at pensle formen.

Tilbehør

  • 1 dl skyr, 0,2 %

Sådan tilberedes en fedtfattig chokoladekage

  1. Tænd ovnen på 180°.
  2. Hæld abrikoserne i en sigte, og lad dem dryppe af. Gem saften til at drikke eller til kager/brød.
  3. Skil blommer og hvider fra hinanden.
  4. Pisk æggeblommer og sukker godt sammen.
  5. Mos de kogte kartofler.
  6. Hak chokoladen groft.
  7. Rør kartofler og chokolade i æggemassen, til du får en jævn dej.
  8. Hak halvdelen af abrikoserne, og vend dem i dejen.
  9. Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i dejen. Dejen er flydende og luftig.
  10. Pensl en springform med flydende margarine, og hæld dejen i.
  11. Bag i 1 time. Synes du, kagen bliver for mørk, så læg et stykke stanniol over den.
  12. Skær resten af abrikoserne i både/strimler, og brug dem til pynt.
  13. Servér kagen lun eller kold med skyr.
  • Kategori: Bagværk/kager
  • Antal:  8 personer
  • Tilberedning: 1 time og 15 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    1378/328
  • Energifordeling:
    Protein: 9 %
    Fedt: 19 %
    Kulhydrat: 72 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    827/198
    Protein: 4 g
    Fedt: 4 g
    Kulhydrat: 35 g

Andre opskrifter med kogte kartofler

Marineret kartoffelsalat og stegt kuller

Marineret kartoffelsalat og stegt kuller

Gratinerede koteletter

Gratinerede koteletter

Kartoffelomelet

Kartoffelomelet

Vegetarpizza

Vegetarpizza