Saftige schnitzler med velsmagende bulgursalat. Husk at marinere schnitzlerne nogle timer før, maden skal serveres. Er vejret til det, kan både kød og grøntsager sagtens laves på grillen.

Personer

Minutter

Ingredienser

  • 4 skinkeschnitzler
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. sojasauce
  • 2 fed hvidløg
  • Saften fra ½ citron
  • 1 spsk. frisk ingefær
  • 2 spsk. flydende honning
  • 2 dl bulgur
  • 3½ dl kogende vand
  • 2 forårsløg
  • 400 g pastinakker
  • 1 gul peberfrugt
  • ½ grøn peberfrugt
  • 200 g hokaidogræskar
  • 6 tomater

Sådan tilberedes schnitzler med bulgursalat

  1. Bland olie, soja, knust hvidløg, 1-2 tsk. revet citronskal, citronsaft og 1 spsk. skrællet, revet ingefær.
  2. Stil halvdelen af dressingen til side til bulgursalaten.
  3. Bland resten af marinaden med honning, og hæld den i en kraftig plastpose. Kom skinkeschnitzlerne i posen, gnid marinaden godt ind i schnitzlerne, luk posen, og læg den i køleskab i 4-8 timer.
  4. Kom bulgur i en skål, og hæld kogende vand over. Dæk skålen, og lad den trække, til væden er opsuget – ca. ½ time. Si evt. overskydende væde fra.
  5. Vend dressingen i bulguren. Skær forårsløg, halvdelen af pastinakken, ½ gul peberfrugt og 4 tomater i ½ cm store tern, og vend dem i bulguren.
  6. Skær resten af pastinakken i tykke skiver, ½ gul og ½ grøn peberfrugt i brede strimler, hokaidogræskar i store tern, og 2 tomater i halve.
  7. Tag kødet op af marinaden. Krydr med salt og peber. Steg skinkeschnitzlerne til de er gyldne og lige netop gennemstegte – 2-3 minutter på hver side.
  8. Steg grøntsagerne på en pande, til de er sprøde.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 35 minutter + 4-8 timers trækketid
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    2016/480
  • Energifordeling:
    Protein: 28 %
    Fedt: 20 %
    Kulhydrat: 52 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    358/85
    Protein: 6 g
    Fedt: 2 g
    Kulhydrat: 11 g

Andre opskrifter med grøn peberfrugt

Barbecuekylling og pastasalat

Barbecuekylling og pastasalat

Oksekød i römertopf

Oksekød i römertopf

Marineret kartoffelsalat og stegt kuller

Marineret kartoffelsalat og stegt kuller

Vegansk paella med perlebyg

Vegansk paella med perlebyg

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Schnitzler med bulgursalat
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)