Kikærter er bare så lækre. Og sunde. Og så er der et væld af tilberedningsmuligheder. Her en kikærtesuppe, som sagtens kan bruges som en stuvning til f.eks. frikadeller. Husk at sætte ærterne i blød aftenen før.

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 1 time og 5 minutter – uden iblødsætningstid.
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal: 
    2022/481
  • Energifordeling:
    Protein: 24 %
    Fedt: 14 %
    Kulhydrat:
     62 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     425/102
    Protein: 6 g 
    Fedt:
     2 g
    Kulhydrat: 14 g

Ingredienser:

  • 330 g tørrede kikærter
  • 2 løg
  • 2 gulerødder
  • 150 g knoldselleri
  • 1 æble
  • 1 bdt. persille
  • 1 l mælk
  • 2 tsk. karry
  • 3 spsk. hvedemel
  • Salt

Sådan tilberedes kikærtesuppe:

  1. Sæt kikærterne sættes i blød natten over, minimum 12 timer.
  2. Hæld vandet fra, og skyl kikærterne.
  3. Kog ærterne i et nyt hold vand i ca. 1 time, til de er møre.
  4. Hak løg, selleri og gulerødder i mindre stykker.
  5. Varm olien, og svits karryen hurtigt heri.
  6. Svits herefter de hakkede grønsager et kort øjeblik.
  7. Skær æblet i mindre stykker, og lad det svitse med.
  8. Drys  melet over under omrøring.
  9. Tilsæt mælk lidt efter lidt under omrøring.
  10. Når suppen er jævn og varm, tilsættes de kogte kikærter.
  11. Lad det hele småsnurre 3-4 minutter, og smag til med salt.
  12. Skyl og hak persillen, og servér den til den varme kikærtesuppe.

Dommen:

Natascha: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”