Kebab betyder grillet kød. I starten var det kun lammekød, der blev brugt til kebab. I dag bruges der både okse- og lammekød samt en blanding. Men ægte kebab er altså lammekød. Så her får du opskriften på ægte beyti kebab med rispilaf.

Personer

Minutter

Det der tager mest tid i denne opskrift, er at farsen har godt af at hvile koldt en times tid, og så at lave rispilaffen. Pilaf er en orientalsk ret af ris. Normalt steger man den på panden sammen med kød og krydderier, efter man har kogt risene, men i denne variant laver vi den direkte på panden.

Ingredienser

  • 225 g brune ris
  • ½ løg
  • 2 tsk. olivenolie
  • 3 dl grøntsagsbouillon
  • 1 skive toastbrød
  • 2 tsk. minimælk
  • 400 g hakket lammekød
  • ½ tsk. chiliflager
  • 2 tsk. stødt koriander
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 2 spsk. tomatpure
  • 1 tsk. løgpulver
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 2 tomater
  • 4 tortillaer
  • Salt
  • Peber

Tilbehør

  • 60 g yoghurt naturel 0,1 %
  • Evt. lidt hakket grønt – purløg, koriander, løgtop eller lignende

Sådan tilberedes beyti kebab med rispilaf:

1. Skær skorpen af brødskiven, og læg den i blød i mælken i et par minutter.

2. Rør hakket lammekød, brød, spidskommen, koriander og chiliflager sammen til en fars.

3. Krydr med salt og peber.

4. Sæt farsen i køleskabet i ca. 1 time.

Og så til rispilaffen

5. Hak løget groft.

6. Varm 1 tsk. olie i en sauterpande.

7. Tilsæt det hakkede løg, og lad dem blive gennemsigtige og bløde.

8. Tilsæt ris, og lad det hele simre under omrøring, indtil risene begynder at dufte ristede.

9. Tilsæt bouillon, bring det i kog, skru ned forvarmen, læg låg på, og lad det simre 20-25 minutter, til risene er bløde, og al væsken er absorberet.

Så går vi i gang med vores beyti kebab

10. Tænd grillen i haven, eller varm grillen i ovnen op til 180° C.

11. Form farsen til pølser, som har samme længde som diameteren på tortillaerne, og læg dem på grillen eller på en bageplade, og lad dem grille i 20 minutter – vend af og til.

12. Tag sauterpanden af varmen, og lad risene stå under låg i endnu 7-8 minutter.

13. Hak tomaterne.

14. Varm 1 tsk. olie, og tilsæt tomater, tomatpure, løg-, og hvidløgspulver, krydr med salt og peber, og lad det hele simre et par minutter.

15. Rul pølserne ind i tortillaer, og skær em i passende stykker på 5-6 cm, eller hvad du føler for.

Tilbage til rispilaffen

16. Rør rundt i rispilaffen, og kom den i serveringsskålen, bland evt. med lidt hakket grønt – purløg, løgtoppe eller lignende.

Så må der nydes

17. Servér rispilaf til beyti kebab sammen med yoghurt og tomatsauce.

Hvis du bruger andre ris end brune ris, så husk at tjekke på emballagen, om de skal skylles, før du bruger dem.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 1 time og 40 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
     2563/610
  • Energifordeling:
    Protein: 20 %
    Fedt: 30 %
    Kulhydrat: 50 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     704/168
    Protein: 8 g
    Fedt: 6 g
    Kulhydrat: 20 g

Andre opskrifter med yoghurt naturel

Burgerbøffer med frisk kartoffelsalat

Burgerbøffer med frisk kartoffelsalat

Tandoorimarinerede kyllingespyd med raita og stegte kartofler

Tandoorimarinerede kyllingespyd med raita og stegte kartofler

Kold sommersuppe

Kold sommersuppe

Sandwich med flækærtemos

Sandwich med flækærtemos

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Beyti kebab med rispilaf
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)