Andebryst med kanel-citron-sauce smager herligt og kan spises hele året, men kunne også godt erstatte julemaden, bortset fra at ingen i her i huset kan forestille sig at spise ris juleaften ud over i risalamanden. Men helt sikkert en lækker ret. Og billig hvis du køber andebrysterne, når de er på tilbud.

Personer

Minutter

Andebryst må gerne nøjes med at blive stegt, indtil det er rosa. Så er det stadig saftigt, men mørt. Og du behøver ikke være bange for salmonella – det er gennemstegt … eller næsten. 🙂

Denne ret har vi valgt at servere med ris (se forskellen på de forskellige ristyper i vores risguide), fordi der er sådan lidt kineseri over den. Hvilken ris du vil bruge, er selvfølgelig op til dig. Vi har valgt basmatiris, men fuldkornsris vil også sagtens kunne anvendes. Det er en smags- og fornemmelsessag, for fuldkornsris klistrer ikke så meget som mange af de hvide ris.

Ingredienser

  • 2 andebryster
  • 1 spsk. olie
  • ½ løg
  • ½ tsk. stødt kanel
  • 2 spsk. balsamicoeddike
  • 2 dl oksebouillon
  • 1 dl madlavningsfløde, 4 %
  • Revet skal af ½ økologisk citron
  • Salt
  • Peber

Tilbehør

  • 3 dl ris
  • 500 g sukkerærter

Sådan tilberedes andebryst med kanel-citron-sauce

  1. Kog risene efter anvisningen på posen.
  2. Skær/træk skindet af hvert andebryst.
  3. Skær hvert andebryst i 2 cm brede strimler.
  4. Drys med salt og peber, og svits det i olien.
  5. Skær løget i skiver.
  6. Tag kødet op, og svits løget, uden at det tager farve.
  7. Tilsæt kanel og balsamicoeddike, og kog i 1 minut.
  8. Tilsæt bouillon og fløde, og kog saucen sammen i ca. 5 minutter.
  9. Smag til med salt, peber og citronskal.
  10. Vend kødet i, og lad det hele simre nogle minutter, indtil kødet er perfekt stegt.
  11. Giv sukkerærterne et hurtigt opkog i letsaltet vand.
  12. Anret og servér.
  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 35 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
     1956/466
  • Energifordeling:
    Protein: 25 %
    Fedt: 19 %
    Kulhydrat: 56%
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     536/128
    Protein: 8 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 18 g

Andre opskrifter med and

Marineret, stegt andebryst med bagte æbler
Stegt andebryst med glaserede rødløg
Andeleverpostej
Andebryst med brombærsalat

Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!
Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Andebryst med kanel-citron-sauce
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)