IKKE FEDTFATTIG

Smagfuld mayonnaise, som sagtens kan bruges i en fedtfattig ret eller på skinkemaden, selvom man gerne vil spise fedtfattigt, du kommer jo ikke ret meget på af det. Det her er en grundopskrift. Den kan bruges, som den er, eller den kan smages til med hvidløg, krydderurter, eller hvad der nu falder dig ind.

  • Kategori: Tilbehør
  • Antal: 200-250 g
  • Tilberedning: 10 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Næringsindhold pr. 100 g:
  • KJ/Kcal: 3079/736
    Protein: 3 g
    Fedt: 81 g
    Kulhydrat: 2 g

Ingredienser:

  • 2 æggeblommer – evt. pasteuriserede, hvis du er bange for salmonella
  • ½ tsk. dijonsennep
  • ½ tsk. sød sennep – kan erstattes af ½ tsk. dijonsennep mere
  • 1 tsk. æblecidereddike – anden eddike kan også benyttes
  • 2 dl smagsneutral olie
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes hjemmelavet mayonnaise:

  1. Pisk æggeblommer, sennep, eddike, salt og peber sammen – elpisker kan med fordel anvendes, men piskeris er også udmærket.
  2. Smag til.
  3. Tilsæt olien i en tynd stråle lidt ad gangen, og pisk, indtil olien er optaget i blandingen.
  4. Bliv ved, til al olien er tilsat.
  5. Smag til med salt, peber, sennep og eddike igen.

Stop madspild
Hvis du bruger hele æg, så bland æggehviderne med 1-2 hele æg, og lav røræg af dem. Smager godt med hjemmelavet mayonnaise på. 😉

Dommen:

Natascha: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Filip: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Benny: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Beate:  5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!

 

Samlet:

5 point ud af 5
Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!