Snackpizza er hurtigt, nemt og billigt. Brug hvad du har i køleskabet og grøntsagskurven. Energifordelingen afhænger naturligvis af, hvad der kommes på af fyld.

​

Stk.

Minutter

En anden fordel ved snackpizzaer er, at du kan få brugt nogle af dine rester.

Denne snackpizza blev kreeret, da den yngste skulle til noget biograf-klasse-fest, hvor de selv skulle medbringe deres aftensmad og snack til filmen. Til selve filmen havde hun selvfølgelig de obligatoriske popcorn. En pose popcorn af 80 g indeholder 10 % protein, 22 % fedt og 68 % fedt og har et kalorieindhold på 314 kcal (1320 kJ).

​Snackpizza kan spises varm, lun eller kold.

Ingredienser

  • 1 fuldkornstortilla
  • 1 spsk. tomatpasta
  • 150-200 g grøntsager – f.eks. 1 tomat, 1 kogt kartoffel, 2 cm agurk, 2 skiver rødløg
  • 3 skiver magert pålæg (skinke, kalkunspegepølse eller lignende)
  • 20 g mager, revet ost
  • 1 tsk. oregano

Sådan tilberedes snackpizza

  1. Tænd ovnen på 200° C.
  2. Smør tomatpasta på tortillaen.
  3. Skyl, skræl eller pil de forskellige grøntsager.
  4. Skær dem herefter i tynde skiver, og fordel dem på tortillaen (snackpizzaen).
  5. Riv eller skær magert pålæg i mindre stykker.
  6. Strø oregano på snackpizzaen
  7. Drys snackpizzaen med revet ost.
  8. Sæt snackpizzaen i ovnen i 5-15 minutter afhængig af fyld.
  9. Skær snackpizzaen ud i 8 stykker.

Afhængig af hvilket fyld, du har kommet på snackpizzaen kan den også fryses. Skal den i madpakken, så tag den op af fryseren om morgen, og læg den i en madkasse adskilt fra den øvrige frokost – hvis der er andet med – og snackpizzaen er tøet op til frokost. Eller den kan komme et par minutter i mikrobølgeovnen.

  • Kategori: Mellemmåltid/snack
  • Antal: 8 stk.
  • Tilberedning: 25 minutter
  • Fryseegnet: Ja
  • Pr. stk.:
    KJ/Kcal:
    188/45
  • Energifordeling:
    Protein: 21 %
    Fedt: 20 %
    Kulhydrat: 59 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    499/119
    Protein: 6 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 17 g

Andre opskrifter med tomatpasta

Filet royal af mørksej med timian-citrondrys og sauterede svampe

Filet royal af mørksej med timian-citrondrys og sauterede svampe

Pirogger med fars og porrer

Pirogger med fars og porrer

Champignongryde med ris

Champignongryde med ris

Kyllingeragout

Kyllingeragout