Toscansk gryde smager dejligt, er fuld af næring og mætter godt. Den er fyldt med lækre sager, som spinat, kikærter, bønner, majs og tomat. Og bruger du konserves, så tager den kun ½ times tid at tilberede.
Personer
Minutter
Jeg har brugt kyllingeunderlår i denne opskrift, men du kan sagtens bruge kyllingebrystfilet eller andet kyllingekød.
Du behøver ikke at servere noget til. Du kan godt – som jeg har gjort her – servere et fladbrød til eller et andet godt brød. Fladbrødet er ikke regnet med i næringsindholdet.
Ingredienser
- 6 kyllingeunderlår – eller ca. 360 g andet kyllingekød
- 2 rødløg
- 4 fed hvidløg
- 1 ds. kikærter
- 1 ds. hvide bønner
- 1 spsk. olivenolie
- 150 g frisk spinat
- 1 ds. flåede, hakkede tomater
- 150 g majskerner – f.eks. fra frost
- 2 spsk. tomatpuré
- 4 dl hønsebouillon
- Salt
- Peber
Tilbehør
- Lidt grønt – f.eks. basilikum
Sådan tilberedes toscansk gryde
- Skær kødet af kyllingebenene, og skær det i mindre stykker (mundrette bider, som det så populært kaldes 😊).
- Pil rødløg og hvidløg, og hak begge dele fint.
- Kom kikærter og bønner i en sigte, skyl dem godt, og lad dem dryppe af.
- Varm olien i en gryde, og svits kyllingekødet, til det har taget farve.
- Tilsæt løg og hvidløg, og svits et halvt minuts tid mere.
- Tilsæt spinaten lidt ad gangen, og lad den falde sammen.
- Tilsæt kikærter, bønner, tomater, majskerner, tomatpuré og bouillon, kog op, og lad det hele simre i 10 minutters tid.
- Smag til med salt og peber.
- Servér med lidt grønt på toppen.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 30 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1933/455 - Energifordeling:
Protein: 26 %
Fedt: 27 %
Kulhydrat: 47 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 338/81
Protein: 5 g
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 8 g