Vi kan godt finde på at servere grøntsager som disneyslik – og så kalde det for disneysundt. Det sker ikke hver fredag, men en gang imellem. Det er bestemt ikke billigere end slik og chips, men det er helt klart sundt disneyslik. Varier selv grøntsagerne, så det passer til jeres smag.
Personer
Minutter
Du kan selvfølgelig også lave nogle lækre, hjemmelavede chips.
Ingredienser
- 125 g frosne ærter
- ½ dl skyr
- 1 lille fed hvidløg
- 1 tsk. friskpresset citronsaft
- 100 g salattern, 3 %
- ½ spsk. olivenolie
- ½ dl A38, 0,1 %
- ½ tsk. sukker
- Masser af friske grøntsager – f.eks. gulerødder (evt. lilla), sukkerærter, peberfrugter (evt. snackpeber), grønne asparges, radiser, champignoner, bladselleri, agurk, cherrytomater, eller hvad I synes om
- Salt
- Peber
Sådan tilberedes disneysundt – sundt disneyslik
- Hæld kogende vand over ærterne, og lad dem stå i ca. 3 minutter.
- Kom ærterne i en sigte, og lad dem dryppe godt af.
- Blend ærter og hvidløg, og rør det sammen med skyr.
- Smag til med salt, peber og citronsaft, og stil dippen på køl.
- Blend salatternene sammen med olivenolie, A38, sukker og et drys peber, til dippen er “glat”.
- Stil dippen tildækket i køleskabet i en halv times tid.
- Smag til.
- Fjern det nederste, seje stykke af de grønne asparges ved at knække det af. (De kan evt. lige blancheres kort, hvis man synes).
- Skær grøntsagerne i nogle gode mundrette stykker.
- Servér med dippen.
Velbekomme!
- Kategori: Snacks
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 40 minutter – inkl. afkøling
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 780/186 - Energifordeling:
Protein: 29 %
Fedt: 19 %
Kulhydrat: 52 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 197/47
Protein: 3 g
Fedt: 1 g
Kulhydrat: 5 g
Informationer
Opskriftens navn
Forfatter 



Based on 1 Review(s)
Sundt disneyslik – disneysundt
Beate Grandahl
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse