Pynt evt. disse hummerhaler i rødspættefileter med citronsauce og spinat med lidt hakket chili på toppen – bare for øjets skyld, for smagen fejler bestemt ikke noget.

Personer

Minutter

Ingredienser

  • 2 spsk. Becel let, flydende margarine
  • 25 g stegemargarine
  • ½ dl hvidvin
  • 1 spsk. majsstivelse
  • 30 g kerner af en slags – pinje, græskar eller så´n
  • Revet skal af ¼ usprøjtet citron
  • ½ dl citronsaft
  • 200 g jomfruhummerhaler
  • 3 dl hønsebouillon
  • 600 g rødspættefilet uden skind
  • 750 g frisk spinat
  • Lidt citronmelisse
  • Salt
  • Peber

Tilbehør

  • 1 kg kartofler

Sådan tilberedes hummerhaler i rødspættefileter med citronsauce og spinat

  1. Skræl kartoflerne, og kog dem møre i vand med salt strøet med let hånd.
  2. Fjern skallen og den sorte streng (tarmen) på jomfruhummerhalerne, og skær kødet i små stykker.
  3. Rist kernerne, og hak dem evt. i mindre stykker.
  4. Skyl citronmelissen, og hak den.
  5. Bland den flydende margarine med hummerhaler, kerner, citronmelisse og citronskal.
  6. Tænd ovnen på 200° C.
  7. Skyl spinaten, og læg den i bunden af en lille bradepande.
  8. Læg fileterne ved siden af hinanden oven på spinaten, fordel hummerhalefyldet på midten af hver filet, og rul dem sammen.
  9. Hæld hvidvinen ved, og sæt bradepanden i ovnen i ca. 10-12 minutter.
  10. Spild nu ikke tiden, men kog hønsebouillon og citronsaft ind til det halve.
  11. Tilsæt væden fra fisken, og kog videre i et par minutter.
  12. Jævn saucen med majsstivelsen rørt ud i 1 dl vand.
  13. Smag til med salt, peber og citron.
  14. Lige inden servering monteres saucen med stegemargarinen skåret i små tern – herefter må den ikke koge.

Velbekomme!

Leksikon

Montér: Gør saucen jævn og blank ved at piske smør, olie eller fløde i lige inden servering – ja, vi bruger altså margarine.

Husk, at spinat gerne må genopvarmes, bare det gøres rigtigt.

 

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 45 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    2100/500
  • Energifordeling:
    Protein: 33 %
    Fedt: 29 %
    Kulhydrat: 38 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    346/83
    Protein: 7 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 7 g

Andre opskrifter med citronmelisse

Jordskoksuppe med porcherede æg

Jordskoksuppe med porcherede æg

Tandoorimarinerede kyllingespyd med raita og stegte kartofler

Tandoorimarinerede kyllingespyd med raita og stegte kartofler

Melondrik

Melondrik

Græskarsuppe med kokosmælk samt sprøde kikærter

Græskarsuppe med kokosmælk samt sprøde kikærter

Informationer
recipe image
Opskriftens navn
Hummerhaler i rødspættefileter med citronsauce og spinat
Forfatter
Udgivet på
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Totalt tidsforbrug
Gennemsnitlig bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)