Tit serveres stjerneskud som forret eller frokost på et stykke brød. Her har du en lækker variant til middagsbordet.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 6 personer
- Tilberedning: 45 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 2139/509 - Energifordeling:
Protein: 35 %
Fedt: 15 %
Kulhydrat: 49 %
Alkohol: 1 % - Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 429/102
Protein: 9 g
Fedt: 2 g
Kulhydrat: 13 g
Ingredienser:
- 600 g mørksej
- 600 g lyssej
- 1½ dl hvidvin
- 4 spsk. rugmel
- 6 gulerødder
- 410 g kartofler
- 2 pastinakker
- 300 g piccalillirelish
- 6 spsk. græsk yoghurt, 2 %
- Margarine
- Olie
- Salt
- Peber
Tilbehør:
- 6 skiver spinatbrød
- Lidt dild
- 1 citron
Sådan tilberedes stjerneskud med piccalillirodfrugter:
- Tænd ovnen på 225° C.
- Skær gulerødder, kartofler og pastinakker i lige store stænger.
- Kom dem i et ildfast fad.
- Hæld 1 spsk. olie over, og sæt dem i ovnen i ca. 30 minutter, til de er gennemstegte.
- Kom vin og ca. 6 dl vand i en gryde med nogle peberkorn samt salt, og lad det koge op.
- Rul lyssejfileterne sammen, og læg dem forsigtigt i vandet. Lad simre i 1 minut under låg.
- Tag gryden fra varmen, og lad stå med låg på.
- Skær mørksejen i passende stykker, og vend dem i rugmel, og drys med salt og peber.
- Steg i halvt margarine, halvt olie.
- Bland de bagte rodfrugter med relish og yoghurt.
- Anret den kogte fisk oven på den stegte, og servér dine stjerneskud med ristet spinatbrød og rodfrugterelish.
- Pynt med dild og citronskiver.
Dommen: