Rugmelspaneret fiskefilet smager bare dejligt, og blomkålen med de ristede sesamfrø smager godt til stegt fisk.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 30 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person:
KJ/Kcal: 1407/335 - Energifordeling:
Protein: 43 %
Fedt: 30 %
Kulhydrat: 27 % - Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 306/73
Protein: 8 g
Fedt: 2 g
Kulhydrat: 4 g
Ingredienser:
- 600 g rødspættefileter
- 1 dl rugmel
- 2 tsk. tandoori eller lignende krydderi
- Lidt olie til stegning
- 1 kg blomkål
- 1 dl vand
- 2 spsk. sesamfrø
- 1 spsk. solsikkeolie
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 rød chili – evt. tørret
- 2 tsk. revet ingefær
- ½ tsk. ristet sesamolie
- 2 tsk. sojasauce – plus lidt til servering
- Lidt frisk koriander
- Salt
- Peber
Sådan tilberedes stegt fisk med blomkål og ristet sesam:
- Halver løget, og skær det i tynde skiver.
- Skær hvidløgsfeddene i tynde skiver.
- Skær chilien over og fjern kerner og ribber, og skær chilien i tynde skiver.
- Bræk blomkålen i små pæne buketter.
- Læg dem i en skål, dæk med koldt vand, og lad dem stå.
- Bland rugmel med tandoori, og krydr med salt og peber.
- Vend fiskefileterne i melblandingen.
- Rist sesamfrøene på en lille tør stegepande, til de er sprøde og dufter.
- Tag dem af panden, og stil dem til side.
- Varm solsikkeolien op i en wok, og steg løget, til det er gyldent.
- Tilsæt hvidløg, chili og revet ingefær, og steg 1 minuts tid, mens du rører.
- Hæld vandet fra blomkålsbuketterne.
- Kom blomkålsbuketterne og 1 dl vand i wokken.
- Lad det hele simre under omrøring, til buketterne tager farve i kanten – det varer 5-10 minutter. Tilsæt eventuelt lidt mere vand, hvis det begynder at brænde på.
- Steg fisken i lidt olie på en pande.
- Tilsæt sesamfrø, sesamolie, sojasauce og hakket koriander til blomkålen.
- Server stegt fisk med korianderkviste og ekstra sojasauce.
Dommen:
Samlet:
- Skær chilien i skiver.
- Bræk blomkålen i mindre stykker.
- Læg blomkålsbuketterne i vand.
- Bland mel og tandoori.
- Rist sesamfrøene.
- Steg løgene.
- Tilsæt hvidløg, chili…
- …og revet ingefær.
- Kom vand og blomkål i wokken.
- Lad det hele simre under omrøring.
- Steg fisken i lidt olie.
- Steg på begge sider.
- Tilsæt koriander, sojasauce…
- …og sesamfrø.
Det ser virkeligt lækkert ud, nu får jeg helt lyst til fisk
Hej Rasmus
Det smager også lige så lækkert, som det ser ud.
De bedste hilsner
Beate
DropSlankekuren