Forholdsvis enkel ret at tilberede. (Det var den 10-årige herhjemme, der stod for tilberedningen). Og så er det en fantastisk lækker sovs.

  • Kategori:
    Hovedret
  • Antal:
    4 personer
  • Tilberedning:
    35 minutter
  • Fryseegnet:
    Ja
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
     1712/408
  • Energifordeling:
    Protein: 29 %
    Fedt: 7 %
    Kulhydrat:
     63 %
  • Næringsindhold
    pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
     413/98
    Protein: 7 g
    Fedt:
     1 g
    Kulhydrat: 15 g

Ingredienser:

  • 4 skinkeschnitzler
  • 1 løg
  • 4 dl bouillon
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 1 bdt. basilikum,
  • 1 spsk. soyasauce
  • 1 spsk. majsstivelse

Tilbehør:

  • 3 dl ris
  • 4 gulerødder
  • 240 g ærter

Sådan tilberedes skinkeschnitzler i soyasauce:

  1. Kog risene efter anvisning på posen.
  2. Pil løget, og skær det i tern.
  3. Hak basilikummen.
  4. Bank schnitzlerne let, og brun dem hurtigt på en meget varm pande.
  5. Tag schnitzlerne af panden, og drys dem med salt og peber.
  6. Hæld lidt af bouillonen og al soyasaucen på panden.
  7. Lad løgternene simre heri ca. 3-4 minutter.
  8. Tilsæt resten af bouillonen, tomatpuré og basilikum.
  9. Kog saucen igennem, og smag til med salt og peber.
  10. Læg schnitzlerne ned i saucen, og lad dem småstege/-koge 3-4 minutter på hver side.
  11. Skræl gulerødderne skræl, skær dem i mindre stykker, og kog dem møre i letsaltet vand. Ærterne tilsættes, de sidste 5-7 minutter.
  12. Jævn saucen med majsstivelse udrørt i lidt vand.
  13. Servér med risene.

Dommen:

Natascha: 5 point ud af 5 Yes, det vil jeg ha’ til min fødselsdag!
Benny: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”
Beate: 4 point ud af 5 Helt sikkert en ”gemmer”

Samlet:

4 point ud af 5
Helt sikkert en ”gemmer”

 


Her finder du vores e-bøger om fedtfattig mad og livsstil!