Eksotisk kartoffelsalat er en anderledes kold kartoffelsalat end den traditionelle. Frisk og let i smagen. Den kan naturligvis serveres til mange andre stegte og grillede retter end skindstegt kulmule.

Personer

Minutter

Ingredienser

  • 600 g kulmule med skind
  • 4 spsk. olivenolie
  • 3 spsk. appelsinsaft
  • 1 knsp. safran
  • 1 knsp revet appelsinskal
  • 800 g kogte kartofler
  • 1½ porre
  • 300 g sukkerærter
  • 1 bdt. purløg eller løgtoppe
  • Salt
  • Peber

Sådan tilberedes skindstegt kulmule med eksotisk kartoffelsalat

  1. Skrub kartoflerne, så de er helt fri for jord og snavs, skær dem i tykke skiver, og kog dem møre i letsaltet vand.
  2. Fjern roden og de grove yderste blade samt det øverste af porretoppen, og snit porrerne i fine skiver.
  3. Lav i en skål en marinade af 3 spsk. olie, appelsinsaft, safran, appelsinskal, salt og peber.
  4. Vend kartofler og porre og marinaden.
  5. Del sukkerærterne på langs, og vend i kartoffelsalaten.
  6. Lad kartoffelsalaten trække mindst 10 minutter.
  7. Drys med klippet purløg.
  8. Skær kulmulen i passende stykker, og steg den på skindsiden i resten af olie, til kødet er hvidt og fast. Den skal kun steges på skindsiden (måske derfor det hedder skindstegt kulmule 🙂 ) – evt. kan et låg lægges over panden de sidste par minutter.
  9. Krydr med salt og peber.

Velbekomme!

  • Kategori: Hovedret
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedning: 30 minutter
  • Fryseegnet: Nej
  • Pr. person:
    KJ/Kcal:
    2028/483
  • Energifordeling:
    Protein: 28 %
    Fedt: 28 %
    Kulhydrat: 44 %
  • Næringsindhold pr. 100 g:
    KJ/Kcal:
    407/97
    Protein: 7 g
    Fedt: 3 g
    Kulhydrat: 11 g

Andre opskrifter med porre

Bøf Lindstrøm

Bøf Lindstrøm

Kyllingeroulader

Kyllingeroulader

Middagsomelet med gedeost

Middagsomelet med gedeost

Vegansk paella med perlebyg

Vegansk paella med perlebyg