Personer
Minutter
Gordon Ramsay steger jo heller ikke bare noget hakket oksekød på panden, når han laver burgerbøffer. Så lyt til mesteren selv!
Ingredienser
- 500 g oksekød
- 75 g blåskimmelost – jeg bruger Castello Black
- 1 lille bdt. frisk timian
- 6 porrer
- 1 tsk. tørret timian
- 1 spsk. let, flydende margarine
- 1 tsk. honning
- 1 tsk. hvidvinseddike
- 2½ dl oksebouillon
- 1 spsk. majsstivelse
- 1 dl minimælk
- Salt
- Peber
Tilbehør
- 1 kg bagekartofler
- Oliespray
Sådan tilberedes bøf og ost med porre-timiansovs og hjemmelavede pommes frites
- Tænd ovnen på 220° C.
- Skrub bagekartoflerne grundigt, og fjern evt. øjne, sorte pletter og andre urenheder.
- Skær kartoflerne i tykke stave, og kom dem i en bradepande, spray med olie, og sæt dem i ovnen i ca. 40 minutter, til de er sprøde.
- Rør oksekødet sammen med ost, frisk timian og lidt salt og peber.
- Form farsen til bøffer, og steg dem på en tør slip let-pande – gerne en grillpande.
- Skyl porrerne, fjern roden og den grove del af toppen.
- Damp eller kog de 4 af porrerne i letsaltet vand.
- Skær de 2 sidste porrer i tynde ringe, og svits dem og tørret timian i margarinen, til porrerne er møre, men uden at de tager farve.
- Tilsæt honning og eddike, og lad det koge op.
- Tilsæt bouillon, kog op, og lad det koge i ca. 5 minutter.
- Pisk majsstivelsen i mælken, og jævn sovsen med det.
- Kog op, og smag til med salt og peber.
- Drys de hjemmelavede pommes frites med groft salt (eller flagesalt).
- Anret bøf og ost med porre-timiansovs, en kogt porre og de hjemmelavede pommes frites.
Hakket oksekød fås som bekendt med både høj, lav og midt imellem fedtprocent. Normalt smager en bøf bedst, når den laves af hakket oksekød med en højere fedtprocent end f.eks. hakket oksekød til kødsovs, som jo bliver tilsat mange andre smage. Og det sker jo også med bøffen her pga. osten. Så her kan du sagtens bruge hakket oksekød med en lav fedtprocent.
Porre-timiansovsen kan bruges samme med andre retter også – især stegte farsretter er den god til, men også til stegt fisk, indmad eller fjerkræ. Hvis du laver sovsen til noget andet end oksekød, så skift oksebouillonen ud med en tilsvarende bouillon – altså f.eks. fiske- eller hønsebouillon.
- Kategori: Hovedret
- Antal: 4 personer
- Tilberedning: 50 minutter
- Fryseegnet: Nej
- Pr. person: KJ/Kcal: 2305/549
- Energifordeling: Protein: 23 % Fedt: 30 % Kulhydrat: 47 %
- Næringsindhold pr. 100 g:
KJ/Kcal: 354/85
Protein: 5 g
Fedt: 3 g
Kulhydrat: 9 g